Infrastruktur

Mere brug for rejsekortet

2012-02-01T22:54:00.003+01:00

I dag udvidede Movia antallet af buslinjer, hvor det er muligt at anvende rejsekortet med 90, således at de fleste busser i den sydlige og vestlige del af Hovedstadsområdet tager i mod rejsekortet.

Til maj udvides med busserne i city og på Amager og i juli gælder det også for busserne i Nordsjælland. Senere i 2012 gælder det for alle DSB's og Arrivas tog i hele landet. Der er i alt 92.000 der anvender rejsekortet og heraf er vi 1.781 pilotkunder i Hovedstadsområdet.

Indtil videre har mine rejser været forholdsvis afgrænsede, men nu kan man forsøge med mere avancerede rejser:-).

Kilde: Rejsekort.dk

Rejsekort II

2012-01-20T00:07:00.003+01:00

Som tidligere omtalt, så har jeg blevet testpilot på rejsekortet og mens jeg første gang ikke rejste ret langt, så blev det her til en tur til Køge med S-toget og en rejse med buslinje 3A.

Rejsen med S-toget er der ikke meget at berette om, men da jeg skulle stå af bussen, så virkede ingen af de to automater ved udstigningsdøren. Jeg henvendte mig derfor til chaufføren og han kunne omdanne den ene indtjekningsautomat til en udtjekningsautomat.

For en optimal løsning, så burde automaterne kunne håndtere både ind- og udtjekning - som de f.eks. gør i Dubai, hvor der findes et næsten tilsvarende rejsekort.

På skinner

2011-12-28T20:47:00.000+01:00

Jeg har tidligere omtalt de togture, som DR har optaget på de danske togstrækninger og som sendes her i juleferien på DR HD, men man kan også se dem på nettet på DR HD's hjemmeside.

Dybbølsbro, Fisketorvet

2011-12-19T22:55:00.002+01:00

I den sidste måneds har jeg undret mig over, hvorfor højtalerstemmen ved Dybbølsbro Station siger Dybbølsbro, Fisketorvet (og en gang i mellem til tiden). Det er åbenbart shoppingcenteret Fisketorvet, da har købt en samlet markedsføringspakke hos DSB S-tog, der altså også inkluderer skilte og højtalerudkald. Det skriver Politiken og Peter Ibsen, der er chef for DSB Media, siger:

Fisketorvet henvendte sig til os med et ønske om, at der kom en tydeligere markering af, at der ligger en S-togstation tæt på Fisketorvet. [...] Fisketorvet har købt en samlet pakke hos os, der inkluderer eksponering, billboards og altså skilte. Fisketorvet har dækket alle vores udgifter til skiltene. Men Dybbølsbro skal blive ved med at hedde Dybbølsbro, og det bliver forhåbentlig ikke forstået sådan, at stationen nu hedder Fisketorvet.

Men der er ikke mange ting, som man ikke kan forestille sig. Følgende liste findes på DSB Medias hjemmeside:

Brug toppen af billetautomaterne – de er på alle stationer
Brug venterummene på perronerne – pak glasfacaderne ind
Brug plakatpladserne på perronerne – den strategi virker stadig!
Brug togene gennem land og by – pak dem ind fra ende til anden
Brug poserne – de er i alle toge, også S-toge
Brug hængeskiltene – de er også i alle toge
Brug bannerne på Hovedbanegården – der er otte store i midten af hallen
Brug bannerpladsen på Kalvebod Brygge – der hvor togene kører langsomt ind til Hovedbanegården
Brug Nørreport og Vesterport Station fra top til tå – du kan være på alle glasfacader!
Brug stationerne – lav dit helt eget univers
Brug gulvet – til slagord, tegninger eller 3D figurer
Brug vores stationer til samplings og events – også mobile, der rejser fra station til station

Så der kommer nok mere af samme skuffe.

Kilde: Politiken. DSB Media.

Rejsekort

2011-12-19T22:41:00.000+01:00

Så er jeg blevet testpilot på Rejsekortet, efter at det i november måned blev muligt at anvende rejsekortet i S-toget, metroen og buslinjerne 3A og 250S i Hovedstadsområdet, og mere end fire år efter, jeg første gang så rejsekortstanderne.

Da jeg har et periodekort med seks zoner, så er det ikke hver dag jeg kommer til at bruge det, men på en kortere tur i søndags med Metroen fik jeg muligheden og lagde derfor kortet i min pung og drog af sted.

På Amagerbro tjekkede jeg ind ved en stander, ved at føre min pung hen foran det blå punkt og det virkede uden problemer - Jeg havde frygtet, at jeg skulle have kortet op ad pungen.

I metroen var der kontrol og jeg viste mit kort til personalet, der ikke gjorde mere, men sagde ok til det. Det undrer mig så lidt: Hvorfor kan jeg nøjes med at vise et kort, uden at det bliver tjekket?

Efterfølgende stod jeg af på min ankomststation og tjekkede ud og standeren fortalte mig prisen på turen og, hvor mange penge, som jeg har tilbage.

Det første tur foregik uden problemer, nu glæder jeg mig til at komme længere ud på Sjælland og prøve det rigtig af.

På sporet af 2011

2011-12-15T23:19:00.002+01:00

På bogblogger.dk har jeg skrevet en kort anmeldelse om På sporet af 2011.

Turistveger

2011-12-15T23:17:00.000+01:00

Det handler ikke meget om veje på bloggen, men det er trods alt infrastruktur og på min anden blog har jeg skrevet dette indlæg om de norske turistveger.

Har Venstre en togpolitik?

2011-12-15T21:13:00.000+01:00

For en måneds tid siden brød forhandlingerne om at elektrificere strækningen mellem Lunderskov og Esbjerg sammen, da Venstre og Dansk Folkeparti den gang ikke ville finde en fornuftig finansieringsmodel.

Men nu er Dansk Folkeparti blødt lidt op og kan godt se, at det ikke hænger sammen tidsmæssigt, men Venstre fastholder, at strækningen skal finansieres gennem et OPP-samarbejde (et offentligt-Privat-Partnerskab). til Berlingske siger Kristian Pihl-Lorentzen:

Det behøver ikke tage månedsvis. Der er mange pensionsfonde, som er interesseret. Det er bare at komme i gang.

Til det siger Transportminister Henrik Dam Kristensen:

Det står allerede i regeringsgrundlaget, at vi gerne vil undersøge om OPP er en farbar vej. Men jeg tror ikke, at man på én måned kan lave sådan en løsning til Lunderskov-Esbjerg. Hvis det var så nemt, var den tidligere regering vel også allerede gået den vej.

Man kan undre sig over, at ideologi står over fornuften i det store oppositionsparti. Med Venstre ved man, at investeringer til gavn for jernbanen ikke bliver til noget.

Kilde: Berlingske.

Togture på DR HD

2011-11-22T20:46:00.001+01:00

Med inspiration fra NRK, der sidste år optog og sendte en togtur fra Bergen til Oslo, har DR nu optaget følgende danske togstrækninger:

København H-Frederikshavn
Frederikshavn-Skagen (Skagenbanen)
Aarhus-Struer via Skjern
Køge-Hillerød (S-tog)
Københavns Lufthavn Kastrup-Vanløse (Metro)
Helsingør-Helsingborg via København H
Slagelse-Holbæk
Holbæk-Nykøbing Sjælland
Hundested-Hillerød
Hillerød-Helsingør via Gilleleje

Togturene vises på DR HD i stedet for pausefisk og begynder d. 23. december 2011.

Kilde: Politiken.

!0 fantastiske broer

2011-11-17T22:30:00.001+01:00

For meget lang tid siden skrev jeg et indlæg om Millau Viaduct, som ligger i det sydlige Frankrig - og som jeg på et tidspunkt kørte over midt om natten. Det kom jeg til at tænke på, da jeg læste denne artikel om 10 broer med vilde rekorder.

Foto: Viaduc de Millau

El-tog til Esbjerg?

2011-11-17T21:53:00.001+01:00

Tidligere i aften brød forhandlingerne om at elektrificere togstrækningen mellem Lunderskov og Esbjerg sammen. Det skyldtes at Venstre og Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne, fortæller både Liberal Alliance og Transportminister Henrik Dam Kristensen.

Når strækningen mellem Lunderskov og Esbjerg er særlig interessant, så skyldes det, at signalerne her er immuniseret og dermed ikke kræver ændringer her og nu, som de er tilfældet på de øvrige relevante strækninger, hvor el-drift er relevant. Samtidig vil det være muligt at lade ER4-togene fortsætte vejen til Esbjerg i stedet for enten at stoppe i Odense eller Fredericia eller kun kunne indgå i trafikken til Sønderborg og Padborg. Dermed bliver frigjort flere IC3-togsæt til brug for den øvrige jernbanetrafik.

Transportministeren ønsker at udsætte anlægget af dobbeltsporet mellem Vamdrup og Vojens til efter åbningen af Femern Bælt-forbindelsen, da det ellers vil være nødvendigt at indskrænke togtrafikken betydeligt med store omkostninger for både DSB og for godsoperatørerne, der reelt set ikke i anlægsperioden, kan køre med godstog mellem Danmark og Tyskland og dette vil kunne medføre op til 650 flere lastbilerne på vejene, alene for DB Schenker. Dobbeltsporet forventes i øvrigt først åbnet i 2019.

I følge JP ønsker Venstres Kristian Pihl-Lorenzen "nye penge" til dette projekt og ikke ved at omprioritere indenfor den eksisterende ramme, der i øvrigt er aftalt i aftalen for Grøn Transport, som et bredt flertal i Folketinget besluttede i 2009.

Man undres over, at Venstre ikke vil være med til at gøre noget konkret for togpassagererne før 2019. Men nu gjorde den borgerlige regering heller ikke meget for togpassagererne og har haft flere forskellige holdninger til el-tog i Danmark.

Kilde: Transportministeriet. Foto: DSB/René Strandbygaard

DSB - den konstruerede krise

2011-11-17T21:10:00.001+01:00

Når man læser aviserne og ser og hører nyheder, så er DSB ubetinget årets mest omtalte og det meget sjældent for det gode, hvis det ikke er IC4, så er det lukkede broer eller store underskud, men som jeg har skrevet tidligere, så er det basale togresultat fortsat godt. I dag fremlagde DSB sit regnskab for årets første ni måneder og det viser et resultat for Skat på - 509 millioner kroner. Så langt, så dårligt, men hvordan opstår resultatet? Det kan vi læse på side 6 i regnskabet:

Det er altså finansielle poster, der er årsagen til det store underskud, men hvordan går det så med produktiviteten? Det kan vi se på side 7:

Både i hele DSB-koncernen, der også omfatter de mange svenske aktiviteter og i de rene danske bliver der kørt flere tog og transporteret flere passagerer end tidligere. DSB's ansatte leverer altså løbende en højere produktivitet.

I Danmark er antallet af passagerer alene steget med 6 pct. og samlet set kører der 13 pct. flere passagerer med tog, der drives af DSB end i 2010. Denne store stigning skyldes nye aktiviteter i Sverige og Tyskland.

Det er altså al mulig grund til at rose DSB og DSB's medarbejdere for at gøre deres arbejde ordentlig. Det skal vi huske, når DSB står midt i en konstrueret krise.

Kilde: DSB.

Svenskerne vil have Kronprinsesse Victoria som medpassager

2011-11-01T21:24:00.002+01:00

Det svenske svar på Ud&se Kupé spørger hvert år, hvem læserne helst vil sidde ved siden af og for andet år i træk er det Kronprinsesse Victoria, der er den mest populære medpassagerer. Listen ser i øvrigt sådan her ud:

Kronprinsesse Victoria
Björn Skifs, artist
Kong Carl XVI Gustaf
Anders Borg, finansminister
Zlatan Ibrahimovic, fodboldspiller
Leif GW Persson, kriminalprofessor
Mark Levengood, kunstner
Fredrik Reinfeldt, statsminister
Fredrik Lindström, kunstner
Lars Winnerbäck, musiker

Kilde: SJ. Foto: Paul Hansen.

Th. Dreyer og Storstrømsbroen

2011-11-01T21:06:00.000+01:00

Storstrømsbroen er for øjeblikket lukket for togtrafik og der kun er et spor farbart for vejtrafikken, så kan vi se en film om broen, som Carl Th. Dreyer forevigede. Se filmen her.

Billige togkort til hjemløse

2011-11-01T20:59:00.004+01:00

DSB vil nu forsøge at komme hjemløses store ubetalte afgifter til livs. Det sker ved hjælp af et nyt CSR-kort, hvor brugerne kan rejse i tre måneder i zone 1 og 2 for kun kr. 50. Det er hjemløseorganisationerne der skal afgøre hvem der kan få kortet og DSB regner med at mellem 200 og 300 personer vil få kortet. I første omgang vil der være tale om et forsøg, der skal vare tre måneder, hvorefter DSB og hjemløseorganisationerne vil evaluere ordningen.

Der er tale om et udmærket forsøg, som DSB nu iværksætter. Der er ingen tvivl om, at denne gruppe aldrig får mulighed for at betale deres gæld tilbage.

Kilde: DSB.

Cykler og S-toget

2011-10-25T21:38:00.001+02:00

Forleden faldt jeg på Facebook over en underskriftsindsamling, der skal gøre det lovligt at medbringe Christiania-cykler i S-toget og i metroen. Som daglig pendler er det min oplevelse, at antallet af cykler allerede nu er ved at tage overhånd. I myldretiden er der ikke plads til flere og efterhånden, så bliver togenes afgang fra stationerne forsinket fordi der skal mingeleres rundt med cyklerne for at få de nye ombord og de gamle af toget.

Jeg har derfor svært ved at se, hvordan det skal være muligt at få dels plads til og dels kunne få denne type cykler ud og ind af S-toget.

Måske bør DSB også se på, om det fortsat skal være gratis at tage cyklen med S-toget.

Billede: Christianiabikes.dk

Togfærgen mellem Stockholm og Åbo stopper

2011-10-25T21:18:00.003+02:00

Tre år efter, at Green Cargo og VR købte Talllink ud af togfærgerederiet SeaRail vælger de to partnere at stoppe trafikken fra årsskiftet. Det skyldes faldende trafik og den særlige problemstilling, at der er forskel på sporvidderne i hhv. Sverige og Finland.

Togtrafikken fortsætter via jernbane hele vejen og den får det lettere, når den opgraderede bane mellem Haparanda og Boden åbner til næste år. På færge vil det fortsat være muligt at anvende containere og den såkaldte intermodale trafik, hvor jernbane og lastbil kombinere.

Kilde: Green Cargo. Foto: Tallink Group.

Velkommen til den nye Transportminister

2011-10-05T23:17:00.000+02:00

Så fik Danmark endelig en ny regering og et nyt regeringsgrundlag Et Danmark, der står sammen. Som ny Transportminister er Henrik Dam Kristensen udnævnt. Normalt plejer Transportministeriet at blive besat med enten en helt ny minister eller der, hvor der er plads. Men men udnævnelsen af Henrik Dam er der tale om en erfaren minister (en af de få i Regeringen) og der er da også nok at se på, som Orientering på P1 også fortæller om:

Krisen i DSB skal løses og der skal igen fokus på jernbanedriften og ikke på ledelsesproblemer. Der skal nok gennemføres en sparerunde, men den meget omtalte konsulentrapport kan Transportministeren godt arkivere, da den ikke giver et fyldestgørende billede af DSB's økonomi. Overordnet skal der tages stilling til om DSB skal drive togdrift i udlandet, ellers udelukkende fokusere på driften i Danmark. Herudover kan vi nok konstatere, at der ikke bliver gennemført nye udbud af togdriften i overskuelig fremtid.

Betalingsringen omkring København skal sættes i værk og formentlig hurtigt. Efter de mange tæv, som S og SF har fået på den, så skal vi nok snart se meget konkrete resultater.

Herudover er der den kommende jernbane mellem København og Ringsted, Signalprogrammet, motorveje og andre trafikprojekter, Nørreport Station, Femern Bælt-tunnellen og endelig sne, efterårsvejr, åbningstider og salg af billetter på stationer, men først og fremmest behovet for igen at prioritere jernbanenettet i Danmark.

Velkommen til den nye Transportminister. Jeg skal nok følge ham tæt.

Et Danmark, der står sammen

2011-10-03T23:13:00.000+02:00

I dag fremlagde den nye Regering sit regeringsgrundlag. På transportområdet står der følgende:

Bedre fremkommelighed og mindre luftforureningDanmark har brug for en ny trafikpolitik, som gør det lettere for danskerne at komme på arbejde og for virksomhederne at transportere deres varer. Et moderne samfund forudsætter høj mobilitet. Mobilitet er frihed for den enkelte, men også en forudsætning for vores velfærdssamfund. En mere effektiv og udbygget trafikal infrastruktur er derfor også en forudsætning for øget vækst.
Regeringen har endvidere som målsætning at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer. Derfor skal en ny transportpolitik sammentænke Danmarks infrastrukturelle og miljømæssige udfordringer.
Danmark står overfor en række udfordringer på transportområdet, hvor det er nødvendigt at tage fat på en ny måde:
Danskerne spilder tusindvis af timer hver dag på grund af trængsel på vejene og på grund af forsinkede tog. Det mindsker mobiliteten og er dermed en forhindring for vækst.
Der er en lang række vej- og baneprojekter som det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning ville være fornuftigt at gennemføre. Det skal afdækkes, hvornår det er økonomisk fordelagtigt at anvende offentlig-privat partnerskab (OPP) til løsning af disse projekter, og i hvilket omfang det kan skabe råderum til andre investeringer.
Transporten er årsag til en betydelig del af Danmarks samlede CO2-udledningog en væsentlig del af den CO-2-udledning, der stammer fra ikke-kvote sektoren. Hertil kommer partikler, NOx’er, og støj, som har sundhedsmæssige og miljøskadelige virkninger. Det er nødvendigt at nedbringe forureningen fra transportsektoren. Det er herunder nødvendigt at lavere CO2-udslip fra sektoren bidrager markant til at nå klimamålsætningerne.
Regeringen vil føre en ny transportpolitik med klare målsætninger. Det skal være attraktivt for flere danskere at bruge den kollektive transport, det skal være billigere at købe en energirigtig bil og vi skal investere i nye veje og jernbaner, der giver vækst.Et centralt virkemiddel består i at sikre, at der købes biler, der forurener mindre. Der er i særlig grad brug for at begrænse forureningen i byerne, hvor sundhedsskaderne fra
forurening er størst.
Der er også brug for at begrænse stigningen i biltrafikken ved at få flere til at vælge den kollektive trafik, som er blevet voldsomt fordyret og busdriften er mange steder, også i yderområderne, blevet forringet. Der er ligeledes brug for at få mere gods over på bane og skib.
Regeringen vil derfor:
Fremsætte forslag til en provenuneutral reform af afgifterne på personbiler, der understøtter ovennævnte. Fritagelsen af elbiler for registreringsafgift forlænges til 2015
Fremlægge en strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, el-biler mm. som omfatter infrastruktur mm.
Fremsætte forslag om en kilometerbaseret afgift på lastbiler, hvis provenu bruges på at gøre den kollektive trafik billigere og på investeringer i den kollektive trafik.
Regeringen vil videreføre og udvide brugen af halvoffentlige selskaber til finansiering af større infrastrukturprojekter. Det skal afdækkes, hvornår det er økonomisk fordelagtigt at anvende offentlig-privat partnerskab (OPP) til løsning af offentlige infrastrukturprojekter, og i hvilket omfang det kan skabe råderum til andre investeringer.
I det omfang der frigøres midler i eller til Infrastrukturfonden, vil regeringen arbejde for, at 2/3 af disse bruges til kollektiv trafik, herunder letbaner, og cykling og 1/3 til veje mv. Det svarer til fordeling af midlerne ved den oprindelige grønne transportaftale fra 2009. Regeringen ønsker at elektrificere større dele af jernbanenettet og arbejde for togforbindelser med væsentlig lavere rejsetid både indenlandsk og til og fra udlandet.
Regeringen vil fremsætte forslag om en betalingsring i Hovedstadsområdet. Regeringen vil sikre en høringsfase og inddragelse af alle relevante interessenter. Betalingsringen indføres for at nedbringe trængslen i og omkring Hovedstadsområdet. Indtægterne, som forventes at udgøre ca. 2 mia. kr., anvendes til bedre og billigere kollektiv trafik i og omkring Hovedstadsområdet. Betalingsringen vil reducere biltrafikken, sikre bedre fremkommelighed på vejene og dermed spare borgere og virksomheder for kostbar tid, som i dag spildes i køer. Desuden vil en betalingsring reducere luftforureningen og vejtrafikkens negative virkninger på sundheden.
Cykling er et billigt, sundt og forureningsfrit transportmiddel. Det er en vigtig prioritering
for regeringen at fremme cyklismen.
Regeringen vil sikre, at der fortsat vil være cykelpuljer, som kommunerne kan søge til cykelprojekter, herunder nye cykelbyprojekter.
Regeringen vil undersøge, om der kan gennemføres ændringer af færdselsloven til gavn for cyklismen. Antallet af trafikulykker med dødelig udgang har glædeligvis været faldende set over en årrække, men der er stadig mange, der dør eller kommer til skade i trafikken.
For at styrke trafiksikkerheden vil regeringen styrke bekæmpelsen af ”sorte pletter” og øge omfanget af den automatiske fartkontrol.
TRAFIK I ØVRIGT
Regeringen vil fortsætte arbejdet med udviklingen af forbindelserne mellem Øst- og Vestdanmark, herunder fortsætte undersøgelserne af en Kattegatforbindelse.
Regeringen vil evaluere om der i forlængelse af strukturreformen kan etableres en mere hensigtsmæssig organisering af den kollektive transport i Danmark.
Regeringen ønsker at bevare Kastrup Lufthavn som et centralt knudepunkt for lufttrafikken og vil analysere muligheden for at tage initiativer der fremmer dette mål mest muligt.

Kilde: Statsministeriet.

Fra Gl. Toftegaard til Egedal

2011-09-29T21:29:00.001+02:00

Om tre måneder kan man ikke længere stå af på Gl. Toftegaard, når man kører med linje C eller H mod Frederikssund, for på det tidspunkt har stationen skiftet navn til Egedal. Det er Egedal Kommune, der betaler kr. 360.000 til DSB S-tog og Banedanmark for navneskiftet. Formand for Teknik- og Miljøudvalget Ida Bode (SF) udtaler:

Selv i dag, fem år efter kommunesammenlægningen, er mange danskere stadig i tvivl om, hvor Egedal Kommune ligger. Og kun få ved at S-toget kører lige igennem Nordsjællands største stationsnære byudviklingsområde. Nu får vi en S-togsstation på landkortet, der tydeligt fortæller, at her er ’Egedal’ og vores nye bydel. Og navnet vil blive gentaget igen og igen for næsten 100 millioner passagerer om året. Den reklameværdi er langt mere værd end vores investering på 360.000 kroner.

Det taler for sig selv.

Kilde: Egedal Kommune.

Kritik af DSBFirst Väst

2011-09-27T20:46:00.001+02:00

DSBFirst Väst, der ejes af DSB og FirstGroup, og som driver den regionale togtrafik omkring Göteborg i Sverige har fået 60 dage til at forbedre sin kvalitet. Lars Backström, der er direktør i Västtrafik, siger

Det återstår nu att se om DSBFirst Väst har intresse och resurser att leva upp till sina åtaganden. Det måste ge resultat snabbt – våra kunders tålamod tryter.

Direktør i DSBFirst Väst Gert Frost er enig:

Vi deler Västtrafiks opfattelse af, at der skal ske forbedringer, og vi vil nu styrke indsatsen for at få løftet kvaliteten af de områder, der fremhæves i revisionen. Det er helt afgørende for vores kunder, Västtrafik og DSB.

Kilde: DSB og Västtrafik. Foto: Thomas Harrysson/Västtrafik..

50 pct. flere

2011-09-24T13:47:00.000+02:00

I forbindelse med S og SF's forslag til en betalingsring, var DSB - en kort overgang - ude med en kommentar om, at vil være forholdsvist overkommeligt for DSB at få plads til 50 pct. flere passagerne. Men hvad var det for analyser, der lå til grund for denne kommentar? Yderst ubemærket fremlagde DSB d. 24. august 2011 de analyser og præsentationer, der ligger til grund, sammen med et brev til Transportministeriet. I brevet skriver DSB:

DSB skal således indledningsvist oplyse, at den i pressen i dag anførte vækst på 50% er udtryk for den mulige gennemsnitlige vækst på de allerede i dag af DSB betjente strækninger, uafhængig af indførelse af en betalingsring omkring København og under forudsætning af, at der sker en tilførsel af yderligere materielkapacitet i form af længere tog, samt også højere vogne til DSB. DSB’s vurdering i denne sammenhæng er foretaget uden hensyntagen til hvilke eventuelle motivationsfaktorer, der skulle være med til at udløse en passagervækst.
En øget kapacitet på DSB’s strækninger til at kunne håndtere 50% flere passagerer i myldretiden forudsætter investeringer i yderligere materiel og i den løbende drift. En overordnet vurderet størrelsesordenen tilsiger en udvidelse på 40 dobbeltdækkervogne, 15 Øresundstogsæt, samt materiel til brug for S-banen

Med dette yderligere materiel vil det være muligt for DSB at indsætte længere og højere vogne, således at perronernes kapacitet udnyttes fuldt ud.

Det er altså ikke en uoverstigelig operation, som vi er ude i. Hvis Regeringen ikke havde hentet 300 millioner ud i ekstraordinært udbytte i 2011, så kunne DSB være godt på vej mod nye investeringer.

Kilde: DSB.

DSB's effektivitet

2011-09-23T08:24:00.001+02:00

I løbet af denne uge har DSB endnu en gang været i vælten, efter en konsulentrapport beskriver mulighederne for, hvordan DSB kan spare en milliard om året. Jeg har ikke set rapporten, men hvis vi læser DSB's halvårsrapport for 2011, så kan vi læse følgende på side 6:

Selve togforretningen i DSB giver altså overskud i 2011. Om produktiviteten kan vi læse på side 7:

Omkostningerne pr. togkilometer er steget med 1 pct. i første halvår af 2011.

Jeg vil på ingen måde bestride, at der kan være effektiviserings-potentiale i DSB, men debatten i medierne, bør være baseret på fakta.

Kilde: DSB.

SJ dropper Odense og forkorter rejsetiden til Stockholm

2011-09-20T22:17:00.002+02:00

For et års tid siden startede SJ at køre et enkelt tog mellem Odense og København, således at man kan komme fra Odense om morgenen og retur om aftenen, men toget har ikke været den store succes og derfor lukker SJ strækningen fra d. 2. oktober. Business Development Director i SJ Jan Olson siger:

Vores engagement i København fortsætter, men i Odense er kundegrundlaget for lille til at bevare togforbindelsen. Desuden er der et øget behov for at udvide kapaciteten i Sverige.

Til gengæld anvender SJ togsættet til at skabe en ny tidlig forbindelse mellem København H og Stockholm, således at man med en afgang fra København H kl. 5.17 og med ankomst i Stockholm, kun 4 timer og 44 minutter senere, kl. 10.01.

En enkelt afgang gør skaber ikke trafik og selvom SJ var billigere, så betyder fleksibiliteten hos DSB alligevel meget, når der er tre afgange timen, hver vej.

Kilde: SJ. Foto: SJ.

Kundeambassadøren

2011-09-20T21:55:00.004+02:00

DSB har ansat Helle Fuhrmann som kundeambassadør.Kundeambassadøren skal tage sig af klager fra kunder, der føler sig uretfærdigt behandlet af DSB. Adm. direktør i DSB Christian Roslev siger:

Vi har allerede i dag et velfungerende kundecenter, der tager sig af kundeklager. Men det er oplagt, at der altid vil være nogen, som kan have brug for endnu en instans, hvor de kan henvende sig, hvis de ikke er tilfredse med den afgørelse, de har fået fra kundecentret. Her er det helt oplagt, at Helle Fuhrmann får en meget vigtig rolle i at øge kundernes tilfredshed.

Endnu en instans? Det har vi allerede i form af Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, der er et privat klagenævn oprettet af transportselskaberne i Danmark og Forbrugernævnet. DSB indsætter altså en form for mellemled mellem klageren og ankenævnet.

Det kunne der også være behov for, da de klager, der havner på Ankenævnets bord meget ofte imødekommes af selskabet inden Ankenævnet behandler sagen og hvis DSB's kundeambassadør kan gøre en forskel, inden kunden betaler 80 eller 160 kroner i gebyr.

Kilde: DSB. Foto Signe Fiig/DSB

Med IC4 på vej.

2011-09-14T16:08:00.001+02:00

I dag har jeg brugt dagen i Århus og kunne derfor tager lyntoget, der kun stopper i Odense mellem Århus H og København H, og som køres med IC4-materiel. Følg med:

15.57
Toget afgår planmæssigt fra Århus H. Dog kan salgsvognen ikke kommer rundt i hele toget, men kun i to af togets fire vogndele.

16:12
Jeg synes at toget bevæger sig mere end IC3.

16:42
Intet nyt er godt nyt. Kørselen er fortsat ikke så jævn, som i IC3 og der er lidt mere larm fra toget.

17.20
Just ankommet til Odense. Til tiden. Antallet af nye passagerer viser, at beslutningen at standse i Odense er rigtig.

18:20
Vi er kørt gennem Roskilde og følger dermed køreplanen.

18:34
Triller ind mod sporterrænnet ved København og ankommer dermed uden de store problemer,

Tak for turen, DSB og mon ikke vi ses igen IC4.

Foto: DSB/Jens Hasse/Chili foto

Betalingsring VI: Hvem rammer betalingsringen?

2011-09-01T21:40:00.002+02:00

S og SF's forslag om en betalingsring har været meget diskuteret under valgkampen. I går var det Trafikforskeren Ismir Mulalic fra DTU, der i Berlingske vurderede:

En betalingsring er en variabel omkostning, for den afhænger af, hvor meget du kører, og hvor du kører, [...] Og når variable afgifter på brug af biler stiger, så vil relativt fattigere familier betale mere i forhold til de rigere familier.

Vurderingen er baseret på et sammenlignende studie af skatter, transportforbrug og ulighed, som Ismir Mulalic har gennemført sammen med en række andre forskere i Danmark, Frankrig og Cypern. Udgangspunktet er at lavtlønnede bosætter sig, hvor der er langt til den kollektive transport.

Men i dag er AE-rådet på banen med en analyse, der viser at de der pendler til København har langt højere indkomster, end de der ikke gør. Forskellen er 117.000 kr. og samtidig har de højest lønnede de største omkostninger til benzin.

Der er altså klart, at en betalingsring i væsentlig grad vil ramme de rigeste og dermed de, der har råd til at betale for at køre ind til København.

Kilde: Berlingske og AE-Rådet.

Kattegatbro

2011-08-30T22:04:00.002+02:00

Det er efterhånden et par år siden, at broen over Kattegat sidst var oppe i medierne, men nu har Nicolai Wammen, tidligere borgmester i Århus og nuværende socialdemokratisk folketingskandidat, kommet med et forslag om dels et Kattegat-netværk blandt østjyske folketingsmedlemmer:

Vi når langt mere i fællesskab end hver for sig. En Kattegatforbindelse er afgørende for at binde landsdelene sammen, skabe nye job og sikre vækst over hele landet. Derfor synes jeg, at de østjyske folketingsmedlemmer, som skal repræsentere landsdelen efter valget, bør arbejde sammen om at sikre Østjylland og resten af landet en Kattegatforbindelse.

DSB forventer at kunne reducere transporttiden mellem København og Århus til omkring 1 time, hvis der bygges en bro over Kattegat. Nicolai Wammen forventer at broen kan være færdig i 2025.

Kilde: Pressemeddelelse.

Nonstop med stop i Odense

2011-08-30T21:49:00.003+02:00

DSB's Nonstoptog mellem København og Århus får nu et stop i Odense. Det er afgangene fra København H kl. 7.20 og Århus H kl. 15.57, der får et stop i Odense kl. hhv. 8.36 og 17.20. Nonstoptogene køres i øvrigt med IC4-materiel.

Kilde: DSB. Foto: Jens Hasse/Chili foto/DSB.

Svendborgbanen

2011-08-30T20:34:00.003+02:00

Tirsdag morgen uddelte den socialdemokratiske folketingskandidat Trine Bramsen kanelsnegle ud på Odense Banegaard (Center). Sneglene symboliserer de mange forsinkelser og aflysninger, som passagerne på banen udsættes for. Og netop i dag var der problemer med togene, der medførte forsinkelser på op til 30 minutter. Til Fyens Stifttidende siger Trine Bramsen:

Togene kører i sneglefart mellem Odense og Svendborg, og det bliver vi nødt til at lave om på. Derfor vil jeg kæmpe for, at det højest skal tage 25 minutter at køre i tog mellem Svendborg og Odense. Togtransport er et af de mest miljørigtige transportmidler. Derfor skal det være attraktivt at benytte. Jeg frygter alternativet er, at mange passagerer vil vælge bilen og motorvejen i stedet.

Det er noget overraskende i betragtning af, at Svendborgbanen i flere omgang gennem 00'erne er blevet sporfornyet og 2011 endelig fik en ibrugtagnings-tilladelse til at køre med 120 km/t på hele strækningen - men det har banen så alligevel ikke, da der er en række kilometer, hvor hastigheden er nedsat til 100 km/t og det skyldes - fortæller strækningsinformationen LA - Forhold vedrørende overkørselsanlæg.

I følge køreplanen tager det 42 minutter at køre fra Odense til Svendborg. Trine Bramsens forslag om at det kun må tage 25 minutter kunne lyde ambitiøst, men for det sidste tog mellem Svendborg og Odense, der kun standser i Ringe, tager det 32 minutter.

Kilde: Fyens Stifttidende.

Betalingsring V: DSB og Transportministeren

2011-08-21T23:29:00.002+02:00

Transportministerens argumenter mod en betalingsring omkring København hænger ikke sammen, som jeg allerede har beskrevet og det bliver nu underbygget af DSB, der godt mener at man kan få plads til de mange nye passagerer. Til Berlingske udtaler underdirektør Ove Dahl Kristensen:

Vi har lavet nogle grundige analyser, som viser, at vi relativt let kan tage 50 procent flere passagerer. Vi kan gøre togene længere ved at sætte flere vogne på. Vi skal leje eller købe flere vogne, og det kan vi gennemføre i løbet af et år eller to. Men det forudsætter, at vi får pengene til det.

Men ikke overraskende er Transportminister Hans Christian Schmidt rasende og har derfor indkaldt DSB's ledelse til møde allerede mandag morgen. Regeringens argumenter mod en betalingsring hænger ikke sammen, men nu skal DSB åbenbart trues til tavshed.

Kilde: Berlingske.dk

Betalingsring IV: Transportministerens argumenter

2011-08-20T14:45:00.002+02:00

Fredag fremlagde S og SF deres konkrete forslag til en betalingsring omkring København og i en artikel på b.dk angriber Transportminister Hans Christian Schmidt forslaget. Lad os se på hans argumenter:

i følge forslaget agter man de første otte-ni år at kræve færre penge ind, end man vil bruge. Det vil betyde et underskud og efterlade et hul.

Samlet set er forslaget finansieret, at man bruge flere penge på investeringer i starten er jo helt naturligt og i Stockholm har man nu et overskud på mere end en halv milliard. Samtidig viser beregningerne, der ligger til grund for forslaget en samlet samfundsøkonomisk forbedring på 200 millioner.

Ifølge deres plan vil folk især i myldretiden gerne bruge kollektiv transport. Mener man dermed, at der så skal presses endnu flere mennesker ind i i forvejen overfyldte tog og busser, spørger Hans Christian Schmidt.
- Alternativet er at købe nye tog og busser, men det nævner planen intet om, siger han.

- Hvis SF har en løsning på dét problem, hører jeg som transportminister gerne om det, siger Hans Christian Schmidt.

- Jeg har talt med mange pendlere, som klager over, at de ikke bare må stå op, men stå op på en dårlig måde, siger han.

Ifølge forslaget, så afsættes der en milliard om året til investeringer i den kollektive transport, herunder f.eks. flere busser og togvogne. Som daglig pendler med s-toget mellem Nørreport og Værløse, så er det sjældent at jeg oplever at der anvendes to SA-togsæt, således at perronerne anvendes i fuld længde og noget tilsvarende sker på regionaltogene, der forholdsvis let kan tilføjes yderligere vogne.

Samlet set er Transportministeren på gale veje med sin kritik. Men for en regering, der ikke har gennemført forbedringer for pendlerne, men kun et kuldsejlet udbud af Kystbanen, så kan man jo altid kritisere. Centralt er det jo, at vi skal have færre biler på de københavnske veje, både af hensyn til luftforureningen og udledningen af CO2.

Herudover er det jo værd at bemærke, at det kun er trafikken over betalingsringen, der skal betale. Ude i forstæderne kan man fortsat tage sin bil og få hentet børn mv., pointen er bare at det er bedre at tage toget fra den nærmeste S-togsstation og til byen end at sidde i kø på motorvejen.

Kilde: B.dk.

Betalingsring III: S og SF's konkrete forslag

2011-08-20T14:34:00.002+02:00

Fredag fremlagde S og SF så deres konkrete forslag til hvordan en betalingsring skal se ud og dermed en konkretisering af det forslag, som partierne allerede har fremlagt i forbindelse med Fair Løsning 2020:

Der etableres en betalingsring i Ring 2 jf. kortet. Det svarer til den placering som Københavns kommune og 15 omegnskommuner (kaldet Kommuneforum) har foreslået. Ringen forventes taget i brug omkring årsskiftet 2013/2014.
Taksten fastsættes til højst 25 kr. pr. passage. I en introduktionsperiode på 2 år dog højst 15 kr. pr. passage. Uden for myldretiden vil taksten være lavere.
Der lægges en ekstra afgift på 25 kr. på lastbilers passager i myldretiden. Derved øges tilskyndelsen til ikke at køre lastbil indenfor betalingsringen i myldretiden.
Der afsættes 1 mia. kr. årligt til nedsættelse af taksterne i den kollektive trafik i hovedstadsområdet, så månedskort bliver 40 pct. billigere og klippekort 25 pct. billigere1
Der afsættes andre 1 mia. kr. årligt til investeringer i grøn trafik i hovedstadsområdet. Prioriteringen af investeringerne sker i samarbejde med de berørte kommuner og borgere.
Investeringerne søges i vidt omfang gennemført som OPP (offentligt-private partnerskaber), hvor private firmaer får ansvaret for både anlæg og drift i en længere årrække. Det vil samtidig forbedre mulighederne for at iværksætte investeringer med det samme, så flest mulige anlæg kan være klar, når betalingsringen tages i brug. Derved vil flere få realistiske alternativer til at køre bil ind og ud af København.
Der laves en særordning for Amager således, at hvis ringen passeres to gange i løbet af en halv time på vej til eller fra Nordsjælland, betales der ikke. Herved undgås omvejskørsel.

Hvis en pendler vælger at køre bil hver dag og gøre dette i myldretiden, så vil den samlede omkostning være kr. 11.100 omvendt vil en pendler, der tager den kollektive transport og har et Alle Zoners kort spare kr. 5.192.

Kilde: Socialdemokraterne.

Om en betalingsring II: Stockholm

2011-08-19T13:06:00.003+02:00

I 2007 indførte Stockholm en betalingsring eller Trängselskatt, der meget svarer til den, som Socialdemokraterne og SF vil indføre, hvis de kommer til magten efter et valg. Betalingsringen i Stockholm har kun haft positive erfaringer, fortæller Brunell Freij, trafikplanlægger og ingeniør ved den svenske konsulentvirksomhed WPN, i et interview med Berlingske:

Der er 22 pct. færre biler på vejene i den periode, hvor der er afgift på.
Tiden der bruges på trafikkøer er faldet med 50 pct.
Halvdelen af de trafikanter, der tidligere tog bilen tager i dag den kollektive transport.
Der er et overskud på mere end 500 millioner om året på betalingsringen

Det koster fra 10 SEK til 20 SEK at passere en betalingsstation, dog maks SEK 60 pr. dag for et køretøj. Betaling sker i tidsrummet kl. 6.30 - 18.29 på hverdage mandag til fredag. 1. januar 2o13 indføres der en tilsvarende trängselskatt i Göteborg.

Kilde: Berlingske.dk og Transportstyrelsen

Malmtogene

2011-08-17T13:00:00.003+02:00

40 kilometer nord for Uppsala i Sverige har firmaet Dannemora Magnetit AB genåbnet en gammel malmmine og transporten af malmen frem til Hargshamn skal Green Cargo tage sig af. Det betyder at der skal køres tre tog med hver 22 vogne lastet med 69 tons malm. Hvert tog skal fremføres med to lokomotiver og det betyder at togene får en samlet vægt på næsten 2000 ton.

Aftalen løber over fem år og med en option på yderligere syv.

Kilde: Green Cargo. Kort: Dannemora Magnetit.

Megalastvogne og Danmarks EU-formandskab

2011-08-17T12:47:00.002+02:00

I første halvår 2012 har Danmark EU-formandskabet og det vil Transportminister Hans Christian Schmidt åbenbart bruge på at udvide brugen af megalastvogne, således at de må køre over hele Europa (eller modulvogntog, læs mere i mit indlæg her) fortæller nyhedssiden No Mega Trucks.

Anvendelsen af megalastvogne er på ingen måde særlig miljøvenlig og vil gøre økonomien i vejtransport bedre, hvilket få flere lastbiler på de overfyldte motorveje. I stedet handler det om at få mere transport på jernbanen.

Om en betalingsring I: Økonomien bag

2011-08-17T11:45:00.003+02:00

En betalingsring omkring København er blevet en centralt led i den politiske diskussion. Det skyldes at S og SF i deres økonomiske plan Fair Løsning 2020 skriver følgende:

Der er behov for en markant indsats for at gøre den kollektive trafik til et reelt alternativ til bilen. Kun hvis vi fra politisk side prioriterer indsatsen kan vi forbedre den kollektive trafik og få danskerne til at lade bilen stå. Det vil begrænse trængsel på vejene, mindske luftforureningen og belaste miljøet mindre. Derfor vil Socialdemokraterne og SF nedsætte taksterne i den kollektive trafik. Det skal være billigere at køre i tog og bus. Taksterne sættes mest ned i HT-området, fordi de fleste penge til den kollektive trafik kommer fra betalingsringen omkring København. Men også i resten af landet nedsættes priserne på abonnementskort med 20 pct. Samtidig skal der investeres ekstra 1,5 mia. kr. årligt i grøn trafik: Letbaner, cykelstier, park-and-ride anlæg ved de store stationer mv.Udgifterne på i alt 3,5 mia. kr. årligt finansieres ved at etablere en betalingsring rundt om København og en øget afgift på lastbiler. Betalingsringen vil begrænse bil-pendlertrafikken og dermed også luftforureningen, mens den højere afgift på lastbiler skal få mere gods over på jernbane og skib (citat side 39).

Regnestykket er altså, at der skal bruges 2 milliarder på at gøre det billigere for pendlere at bruge den kollektive trafik og 1,5 på cykelstier, parkeringsanlæg og letbaner. Udgangspunktet er en analyse fra Det Økonomiske Råd fra 2006 (PDF), hvor det dokumenteres at med en pris på kr. 40 i myldretiden og kr. 20 udenfor myldretiden vil biltrafikken over betalingsringen falde med 8,5 pct. og den samlede velfærd stige med 221 millioner, hvis indtægterne bruges på kollektiv transport.

Det er altså ganske fornuftigt at etablere en betalingsring omkring København. Der findes veletablerede systemer i så forskellige byer som Trondheim, Oslo, Stockholm og London. Formålet er på ingen måde - som den borgerlige skræmmekampagne siger - at ramme børnefamilier, men sikre et bedre miljø for borgerne i København og når det samtidig kan betale sig, så er det bare med at komme i gang.

Stationen i skoven

2011-07-26T22:51:00.005+02:00

En gang var DSB kendetegnet ved et gennemgående design i sort og rødt. Det blev indført i 1970erne af den daværende designchef Jens Nielsen. En af de strækninger, hvor designet for alvor kunne folde sig ud var på Farumbanen, der netop i midten af 1970erne blev ombygget til S-bane.

Hareskov Station blev, netop fordi den ligger smukt midt i Hareskoven, et forbillede for, hvordan man kan anlægge mindre stationer og holdepladser uden at ødelægge omgivelserne, f.eks. blev toilet- og depotbygningen placeret i en udgravning ved underføringen.

Men efterhånden har DSB udvisket den gamle enkelthed og tilføjet en lang række elementer, der i høj grad forstyrrer, som man kan se af dette billede:

Fra venstre kan vi se

Den nye automat til brug for rejsekortet (den nuværende billetautomat er placeret lidt længere nede i sit eget skur),
Herefter følger der to affaldscontainere til aviser,
Ind- og udtjekningsautomater til rejsekortet
To informationsskærme (der ikke virker!), der herfra skjuler flapskiltet med det næste tog
Stempelmaskiner til klippekort, der af uransagelige årsager er malet blå
Stempelmaskine til papirbilletter - der vist nok, måske fortsat skal bruges for rejser med DSB udenfor Hovedstadsområdet.

Der er altså mange forskellige elementer og der er en del ting, som jeg ikke helt forstår:

Hvorfor har DSB ikke placeret den nye rejsekortautomat inden i den servicezone, der i forvejen er overdækket.
Hvorfor bliver de skærme, der ikke virker ikke fjernet?
Hvorfor blander man farveskalaerne sammen? Det kunne være fint nok med en grå farve, men hvorfor skal der være noget blåt?
Herudover så er DSB S-tog i gang med fjerne urerne (eller de er ikke fjernet, de går bare ikke) på sine stationer.

Der er efterhånden ikke megen æstetik tilbage hos DSB.

Eget foto.

Railgirls

2011-07-19T22:25:00.004+02:00

Der findes mange forskellige sider for jernbaneinteresserede og for et stykke tid siden faldt jeg over en af de mere alternative: www.railgirls.com. Der udemærker sig ved at viser letpåklædte piger foran jernbaner. Der er friske billeder hver uge.

Det er med bryster lidt lige som modeljernbaner: De er nok mest for børn, men voksne mænd vil også gerne lege med.

Foto: Sexyswimsuits.com

Flybrændstoffet tager fortsat toget

2011-07-19T22:14:00.003+02:00

AFAB har valgt at flybrændstoffet fortsat skal tage toget mellem Gävle og Brista (der ligger tæt på Arlanda) i de næste fem år. Dermed fastholder Green Cargo aftalen, der allerede har løbet i fem år. Den vigtigste årsag er, at kun fire ud af det samlede antal tog på næsten 2500 har været aflyst. Dermed sparer miljøet fortsat 5.000 tons CO2 om året.

Kilde: Green Cargo. Foto: Peter Lydén/Green Cargo.

Trætog

2011-07-19T21:58:00.002+02:00

Den store svenske producent af træ Stora Enso øger fra 12. december 2011 sin transport af træ med Hector Rail med 300.000 kubikmeter træ, således at Stora Enso vil transportere 850.000 kubikmeter træ på jernbanen. I dag beskæftiger Hector Rail to lokomotiver og omkring 30 firakslede godsvogne. Det forventes at den nye aftale, der løber frem til 31. december 2o16, vil betyde at yderligere 20 vogne skal anvendes og at der kommer flere terminaler i anvendelse. Herudover kan Trätåg AB, der ejes af Stora Enso og Korsnäs i fællesskab anvende aftalen, selvom firmaet i dag har en aftale med Green Cargo.

Kilde: Hector Rail. Foto: Miljønytta

Mere gods og flere passagerer

2011-06-26T14:00:00.004+02:00

Mængden af godstrafik på de danske skinner steg med 27,3 pct fra 1. kvartal 2010 og til 1. kvartal 2011 og samtidig steg antallet af passagerer med 8 procent.

Det er stort set alle områder, hvor der er tale om en stigning: 6,5 pct. flere passagerer steg på privatbanernes tog og 4,4 pct. steg på metroen. S-togene havde næsten 14 pct. flere passagerer.

Den indenlandske godstransport steg med mere end 50 pct., mens transporten mellem Danmark og udlandet faldt med 5 pct. og transittrafikken steg med 33,4 pct.

Det er gode nyheder for jernbanetrafikken og staten bør understøtte mulighederne for at flere tager toget og ikke mindste at der kommer mere gods på skinnerne.

Kilde: Danmarks Statistik (PDF).

Terminal A

2011-06-26T13:38:00.004+02:00

Jeg har tidligere omtalt planerne for en eventuel kommende lavpris-terminal i Kastrup Lufthavn, kaldet Terminal A og nu er Konkurrencestyrelsen på vej til at give projektet plads. Men problemet er fortsat det samme: Terminalen skal placeres langt ude på Kystbanen og vil have en shuttlebus hvert 10 minut til den øvrige del af lufthaven og samtidig 2000 parkeringspladser.

I dag anvender mere end halvdelen af passagerne i Kastrup Lufthavn offentlige transportmidler for at komme til og fra Lufthaven. Hvis turen til ens fly bliver mere besværlig (det vil det være når man skal skifte til en shuttlebus), så vil det få flere til at bilen til lufthaven og dermed øge CO2-udslippet. Hvis man ser nærmere på Terminal A's hjemmeside, så handler det næste kun om biler, selvom der står:

Kommer du ikke i bil kan vi, at oplyse Terminal A er placeret 1,5 km fra metrostationen og der vil være kontinuerlige gratis shuttlebusser mellem det offentlige transportnet og Terminal A.

I alt i alt er Terminal A baseret på, at passagerne skal komme i bil. Generelt i Europa er det kun 32 pct. der kommer med offentlige transportmidler. Opførelsen af Terminal A vil få flere til at køre i bil til lufthavne og dermed øge forureningen. Den borgerlige regerings klima- og transportpolitik hænger ikke sammen.

Kilde: epn.dk og Terminal A. illustration: Terminal A.

2011-06-26T13:30:00.003+02:00

Når man i dag, som det naturligste i verden, tager S-toget til og fra arbejde eller fornøjelse, så tænker man ikke over, hvor revolutionerende det var, da de første S-tog trillede ud af remisen for mere end 75 år siden.

For DSB var bybaner heller ikke det mest interessante. I forbindelse med anlæggelsen af Boulevardbanen (mellem København H og Østerport) udtalte daværende generaldirektør Charles Ambt:

Det er ikke forudsat, at (boulevardbanen) skal være nogen bane til betjening af bytrafik, om end den i ringe grad vil kunne tjene dertil, men efter sin beliggenhed er den heller ikke ikke videre egnet dertil, lige som byen jo overhovedet er for lille til for tiden at behøve bybaner.

Det er først efter Socialdemokratiet kommer til magten i 1929, at der kommer gang i planerne og i 1930 vedtager et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Radikale og Konservative loven om elektrificering af den københavnske nærtrafik og allerede i 1934 åbner strækningerne Frederiksberg - Vanløse - Klampenborg og Hellerup - København H - Valby på i alt 27 kilometer. Siden er S-banen vokset til 171 kilometer og det er denne historie som bogen S-banen 1934 - 2009 folder ud:

Strækning for strækning og station for station fortæller bogen om etableringen af nye baner og ombygninger af tidligere baner til S-togsdrift og om de baner, der aldrig er blevet til noget: Tunnelbane-projektet i 1970erne, Lundtoftebanen og planerne om S-tog til Roskilde. Herudover er der fortællingerne som selve S'et, billet- og zonesystemer, strømforsyning og de forskellige generationer af materiel.

Togdriften omkring København var før S-toget baseret på dampkraft, hvor der tager længere tid at komme op i fart og dermed var der ikke mulighed for få stationer og færre afgange. Det elektriske S-tog giver mulighed for hurtig acceleration og dermed mange afgange og mange stationer. Det bliver dermed muligt at bevæge sig hurtigere rundt i byen og bosætte sig længere væk fra sin arbejdsplads: Pendleren er født. Med fingerplanen fra 1947 planlægges den københavnske udvikling med udgangspunkt i S-baner mod Hillerød, Farum, Frederikssund, Taastrup og Køge. Københavnerne skal kunne bog i forstaden og bruge S-toget for at komme på arbejde i byen. S-banen er dermed også grundlaget for den omfattende byfornyelse, der sker i Københavns brokvarterer i efterkrigstiden.

De nye stationer, der bygges i forbindelse med anlægget af S-banen (Nørrebro, Nørreport og Vesterport) viser samtidig med sine moderne udtryk og brug af neonbelysning, at her er der kommet noget nyt og noget moderne. Det er derfor helt naturligt at Dagbladet Politiken udgiver et stort tillæg om Statsbanernes moderne trafik, hvor s-banen har en fremtrædende placering. Siden har nye stationer fulgt tidens arkitektur: Fra Farumbanens bygningsprojekt bestående af præfabrikerede elementer, der kan sættes sammen på forskellig vis og skabe både store stationer, som Farum, eller helt små standsningssteder, som Hareskov til elegante konstruktioner i glas og stål som Flintholm.

De første S-togsbaner til Klampenborg og gav dermed borgerne på Nørrebro og Vesterbro en let måde at komme fra beskidte baggårde til solen, stranden og vandet ved Bellevue Strandbad, hvor Arne Jacobsens badeanlæg var indviet i 1932. S-toget var med til den demokratisering, som Stauning iværksatte gennem 1930erne. S'et i S-toget kan stå for station, sol, strand, skiløb - men lige så meget for Socialdemokratiet.

Der er altså både tale om en jernbanehistorisk fortælling, men samtidig er det en kulturhistorisk fortælling om et København og et Danmark der bliver moderne. Der er altså stof både til nørden, der vil vide noget om køreledningsanlæg og til den arkitektur-interessede, der vil mere om designet af stationerne.

S-banen 1934 - 2009. Morten Flindt Larsen og John Poulsen med bidrag af Niels Erik Jensen, Thomas Kappel og Allan Testrup. 360 sider. Banebøger 2009. Også bragt på bogblogger.dk.

Med DSB og Arriva til Britney

2011-06-02T12:04:00.004+02:00

Den amerikanske sangerinde Britney Spears kommer til Danmark d. 10. oktober, hvor hun skal spille i Herning. DSB og Arriva har indgået en særlig aftale, så i alt 472 billetter kan sælges inden det officielle salg starter d. 7. juni:

Billetterne sælges inkl. togbillet fra en togstation og til Herning Messecenter Station fra d. 5. juni her: http://www.billetnet.dk/event/Britney-Spears-tog-pakke-billetter/JBB1010 - selvom linket ser ud til at virke ganske glimrende allerede i dag.

Så kan jeg bringe et pænt billede, der ikke er af et tog.

Kilde: DSB.

Hector og Veolia

2011-06-02T11:26:00.003+02:00

Det britiskejede transportselskab Veolia, der kører i fri trafik mellem Malmø og Stockholm, har indgået en ny aftale med Hector Rail, således at Hector Rail også i de kommende fem år skal levere trækkraft til Veolias togvogne.

Togene afgår en til to gange om dagen - i vinterhalvåret afgår der yderligere tog, der går længere nord på - og det indgår i aftalen at Hector Rail fra efteråret skal stille med tog, der kan køre 200 km/t.

Det bliver interessant, hvornår togene kommer til at udgå fra København H, som Veolia tidligere har lovet.

Foto: Veolia Transport. Kilde: Hector Rail.

300

2011-06-02T11:05:00.003+02:00

Der været stille på bloggen i lang tid, mens DSB og jernbanen har været hovedhistorie i medierne, men i dagens Politiken kommer med Transportminister Hans Christian Schmidt med en udtalelse, der alligevel har fået mig til tasterne:

I finanslovaftalen mellem Regeringen, DF og Kristendemokraterne står der følgende om DSB:

Effektivisering af DSB
Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om, at der i den nuværende økonomiske situation skal sikres en effektiv opgavevaretagelse i alle dele af den offentlige sektor. Forligspartierne er derfor enige om at indarbejde en reduktion i kontraktbetalingen til DSB på 300 mio. kr. årligt fra og med 2011.

På baggrund af et spørgsmål fra Politikens journalist udtaler Transportministeren (ikke online) i dag:

Det skal du spørge bestyrelsen om. Bestyrelsen indstiller. om der skal betales udbytte til staten. [...] Det er et spørgsmål om udbytte til staten, som i øvrigt er til Finansministeriet.

Men det er jo ikke et udbytte, for - som Transportministeriet selv skriver i en pressemeddelelse 17. november 2010:

Pengene skal i 2011 findes ved, at der i forlængelse af Europakommissionens afgørelse indføres en tilbagebetalingsmekanisme, som indebærer, at for meget betalt kontraktbetaling til DSB tilbageføres til staten, samt ved træk på opsparede midler. DSB har endvidere oplyst, at der for 2011 vil ske en reduktion i omkostningerne til administration og reklamer.

Altså anvender Transportministeren en del af DSB's opsparing til at dække hullet i statskassen - penge der bedre kunne være brugt til at styrke DSB i den nuværende situation. Danmark fortjener en bedre Transportminister.

Fra Dubais metro

2011-02-17T22:52:00.004+01:00

Jeg har tidligere omtalt Dubais metro og i forbindelse med en uges ferie i Dubai har jeg nu oplevet metroen med egne øjne og billetter. Fra omkring en kilometers afstand fra stationerne er der opsat skilte, der viser vej til stationen. En ganske god idé for turister:

Selve stationerne er tydeligt markeret med indgangene, her fra en af de ni undergrundsstationer:
For de stationer, der ligger over jorden er der nogenlunde samme design, der ligner noget fra fremtiden:

På selve stationerne er der store plakater, der bl.a. indeholder bødetaksterne for, hvis man f.eks. har fødderne på sædet, så koster det 300 AED (eller omkring kr. 500):

Perronerne er holdt i et enkelt design:
På nuværende tidspunkt er det kun den ene (røde) linje, der er åbnet, men af alle skilte fremgår den anden (grønne) også og det betød, at man naturligvis tror, at man kan tage den og det forsøgte vi da også. Der kunne været optimalt med en lille information om, at linjen ikke er åben endnu (den åbner først i august måned).

Billetter sker med en såkaldt nol-kort (nol betyder billetpris på arabisk), der svarer til det rejsekort, som vi venter på i Danmark. Kortet gælder til både busser og tog og fungerer uden problemer.

Udover metroen har Dubai en monorail, der kører gennem Palm Jumeirah fra Gateway til Aquaventure. Gateway er en meget stor og meget tom station, der ligger langt fra alt andet (der er ganske vist planlagt en forlængelse til metroen, men det vides ikke, hvornår den bygges) og på vejen til Aquaventure passerer man to andre stationer der er bygget, men det center og det boligkompleks, der skulle ligge ved stationerne er for øjeblikket kun hul i jorden - på trods af, at det fremgår at stationerne skulle åbne her i 2011.

Citytunnellen

2011-01-25T20:22:00.000+01:00

Stop Motion for the opening of Citytunneln / City of Malmö from SNASK on Vimeo.

Liveblog: Hovedstaden - Nordens trafikknudepunkt

2011-01-25T17:37:00.022+01:00

I aften deltager jeg i Socialdemokraterne i Regions Hovedstadens Trafikkonference om Hovedstaden - Nordens trafikknudepunkt og vil herfra løbende blogge om indlæg og debat. Konferencen er arrangeret af Regionsrådsmedlem Maja Højgaard Nielsen.

17-40
Charlotte Lindström - Chef for IBU og enheten för Planeringsstrategier Region Skåne
IBU er et tværgående samarbejde om infrastruktur og byudvikling i Øresundsregionen, der blev afsluttet i 2010. I 2026 vil der være 60.000 færre indbyggere mellem 20 og 64 år, mens der i Skåne vil være 100.000 flere - befolkningsvæksten vil være på Sjælland og i Skåne.

Det har f.eks. betydning for Øresundstogene, der i dag kun kører mellem Helsingør og Skåne. Der skal være flere regionale forbindelser også til Roskilde, Kalundborg og Næstved.

17.50
Kastrup Lufthavn skal kobles til et højhastighedstogsystem og til et omfattende regionaltogssystem. Primært for at sikre Kastrups position som stor lufthavn. Med højhastighedstog kan man komme fra København til Stockholm på 2 timer og 45 minutter.

18.00
Korridoren mellem Øresund og Fehmarn er vigtig, således at godstog skal via Helsingør - Helsingborg og persontog mellem Købehavn og Malmø. I Sverige transporteres 35 pct af godset på bane, men det i Danmark kun er 8 pct. Over Øresundsbroen er det på trafikken til kontinentet, at jernbanen har en fornuftig markedsandel.

18.05
Den begrænsede plads på Øresundsbroen (der allerede i dag meget belastet) gør det rent faktisk til et krav, at der bygges en forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.

Men behøver der være en motorvej med?

18.10
Klaus Hækkerup (Folketingsmedlem for Socialdemokraterne): Socialdemokraterne har diskuteret med Regeringen om man skulle bygge den nye jernbane mellem København og Ringsted via Køge som højhastighedstog. Men det har Regeringen afvist.

18.20
Der pågår en diskussion omkring prisen og behovet for en ny forbindelse (tunnel) mellem Helsingør og Helsingborg og hvordan behovet er for færgetrafikken mellem Trelleborg og kontinentet.

Det er ganske tydeligt, at der er en række deltagere, der er meget i mod Ring 5.

Skal forbindelsen også ramme Per Tersbølls baghave og det nye regionssygehus syd for Hillerød, der bliver placeret ved Overdrevsvej.

18.30
Der er pause til kl. 19.00

19.00
Hvordan ser den visionære socialdemokratiske traffikpolitik ud anno 2011 v. Magnus Heunicke, Mf (S) trafikordfører

Letbaneprojekterne ved Ring 3 og i Århus er finansieret med indtægter fra Storebæltsbroen og er resultatet af Socialdemokratisk indflydelse på trafikforliget og de penge som Transportministeren i sidste uge slog ud med armene og gav til projektet er jo ikke nye penge, men penge fra dette forlig, hvor de allerede blev afsat.

Hvad bringer fremtiden:

Udbygning af Københavns Hovedbanegård
Metro til Nordhavnen
Havnetunnel ved brugerbetaling
Letbaneudbygning
Forbindelse Helsingør - Helsingborg og Ring 5? Danmark skal være en aktiv deltager i projektet og sikre andel i provenuet
Ekstraspor mellem København H og Østerport?
Højhastighedstog?

Fair Trafikløsning
Med S-SF's Fair Løsning er der følgende konkrete initiativer:

Grøn trafik i Danmark
Der afsættes 500 millioner til investeringer i grøn trafik hos de regionale trafikselskaber og 500 millioner til at nedsætte prisen på kollektiv transport, der skal målrettes pendlerne. Dette finansieres af en kørselsafgift på lastbiler

Grøn trafik i København
Ved at lave en betalingsring omkring København kan der være 2 milliarder til investeringer i

1 milliard til billigere billetter
1 milliard til infrastruktur (terminaler, hurtigere S-tog, regionaltog og cykelruter.

Helt basalt skal den kollektive transport være bedre og det er sådan set de små ting: Fjerne graffiti (Magnus viser et billede af et fjerde generations S-tog med grafitti på) Hørt.

19.30
De vigtigste indenrigsprioriteringer for trafikpolitiken i Sverige v . Anders Ygeman, trafikordfører for Socialdemokraterna i Riksdagen

Jernbanetrafikken er afreguleret og den regionale kollektive trafik og den regionale trafik afreguleres d. 1. januar 2012. Socialdemokraterne ønsker at evaluere reglerne inden man går videre, problemet er ikke manglende konkurrence, men kapacitet. Der findes 25 forskellige togselskaber i Sverige, der er et selskab, der ejer stationer og perroner og et der ejer skinnerne. Herudover der er 5 forskellige selskaber der vedligeholder skinnerne.

Socialdemokraterne ønsker at investere 100 milliarder SEK mere i jernbaner end den borgerlige, svenske regering.

19.45
Den borgerlige regering foreslog i 2010 at fordoble afgiften for at køre med tog på Øresundsbroen, men heldigvis blev dette stemt ned ved en af de sidste afstemninger inden jul.

19.50
Nu går vi over til en paneldebat blandt oplægsholdere og deltagerne..

Femern Bælt. På baggrund af en kronik i Politiken, mandag diskuteres det, hvem der har noget ud af en fast forbindelse over Femern Bælt (der efter alt at dømme bliver en tunnel) og paneldeltagerne er ganske enige om, at den betyder noget for både Danmark og Sverige - da vi begge er små åbne økonomier.

20.00
Hvad er de trafikpolitiske forbilleder? Panelet tager en række elementer ud af de forskellige byer, uanset om der er tale om roadpricing i Singapore eller Citytunnellen i Malmø, som Magnus er meget begejstret for.

20.25
Spørgsmålene er meget forskellige og handler om bl.a. rejsekort, investeringspolitik, hvordan man får flere passagerer i den kollektive transport? Og vi skal bo tættere ellers er vi ikke miljørigtige.

20.35
Debatten er så småt ved stoppe og oplægsholderne har deres sidste bemærkninger.

Bloggeren her siger tak for en konference og tak for i aften.

Køb et stationsur

2011-01-12T23:22:00.002+01:00

Banedanmark er som bekendt i gang med udskifte urerne på sine stationern e og derfor sælger de nu de gamle ure, der i øvrigt ikke virker, da de er blevet styret fra et centralt ur.

Urene sælges her i januar på markeder i hhv. København og Fredericia.

Læs mere om tid og sted hos Banedanmark.

Dit S-tog

2011-01-12T23:09:00.003+01:00

DSB S-tog forsøger løbende at gøre noget mere for os pendlere og derfor har de lanceret kampagnen Mit S-tog, hvor man kan vinde en Ipad. Jeg vil da gerne deltage i konkurrencen foreslå følgende konkrete forslag:

Brug kræfterne på at få togene til at køre til tiden. Få basis til at virke ordentligt.
Fjern grafitti og hærværk hurtigere. Pæne stationer er fundamentet for den gode rejse.
Få stationsurene til at virke igen. Det er mærkeligt, at stå på en station uden ur.
Ryd op i bunken af reklamer og piktogrammer i S-tog og på stationerne. Det ser grimt ud.

Jeg er overbevidst om, at læserne kan finde endnu flere forslag, der fokuserer på selve togproduktet...

Skærmene i S-toget - nu med genstart

2010-12-26T22:29:00.003+01:00

Skærmene i S-toget har været under kritik og DSB S-tog er fortsat i gang med at udvikle indholdet. I dag viste skærmen i A-toget dog noget helt specielt - nemlig en uendelig genstart af en Windows XP-computer - så bliver det ikke mere spændende.

Jeg er personligt glad for at der er kommet trafikinformation med og de virker ikke længere helt så irriterende - men det kan være fordi jeg er begyndt at vende mig til dem.

Liveblog II - lyntog 65

2010-12-23T21:22:00.005+01:00

21.23
Børkop Station - så er der ikke mere lyntog i denne omgang.

21.25
Brejning. Udstigning til højre.

21.33
Vejle.

22.02
Vi burde være i Herning, men er kun i Give.

22.25
Herning. 25 minutter forsinket.

Liveblog - lyn 65

2010-12-23T18:49:00.010+01:00

18.50
Efter et skift af perron, har jeg nu fundet plads i toget. Jeg er glad for at jeg ikke tog det kl. 17.50, da det lige er blevet aflyst og intercitytoget kl. 18.00 endnu ikke er afgået.

18.57
Afgang KH. 7 minutter forsinket.

19.16
Afgang Høje Taastrup. 14 minutter - kom så lyntog. Intercitytoget bagved os havde faktisk ledige pladser.

20.05
Så er vi nået til Fyns land.

20.25
Odense. Uden toiletter der virker, så nu kommer vi til at holde tissepauser... I Odense var der så tid til at besøge Banegård Centerets faciliteter, eller nattoget til Basels. Nu håber jeg alle kommer med videre, ellers bliver det en endnu længere tur.

20.37
Afgang Odense. En halv time forsinket.

21.07
Ankomst Fredericia. Fortsat en halvtime forsinket.

DSB's vandtårne

2010-12-15T23:24:00.003+01:00

Da jernbanen kørte på damp var det nødvendigt med vandtårne placeret rundt om i landet og mange af dem eksisterer fortsat. Det kan man se i en opstilling fra Danmarks Jernbanemuseum, som man kan finde her.

Billedet viser en tegning af P. E. Harby og viser et Højt jydsk/fynsk type af DSB-vandtårn fra Tidsskriftet "Modeljernbanen" 1949-50. og er lånt hos EVP, hvor man kan læse meget mere en vandtårne.

Kgs. Nytorv - Bergen - Oslo

2010-11-04T23:13:00.002+01:00

Jeg har tidligere skrevet om togfilmen om Bergensbanen, der bliv vist på NRK for et års tid siden og i øvrigt har været vist på DR 2 her i efteråret.

Men nu vises den på fredag på Kongens Nytorv Metrostation fra kl. 17.00 og bliver akkompagneret af elektronisk musik af blandt andre Jonas Munk og Kim LAS.

Den dag den blev vist på DR2 var i øvrigt en af de dage, hvor siden har haft flest besøgende.

Kilde: Metroselskabet.

Sikre overkørsler er farlige

2010-10-18T22:11:00.002+02:00

Der er fire gange så høj risiko for, at der sker ulykker i en sikret overkørsel, som i en ikke sikret overkørsel. Det er det overraskende konklusion i en ny rapport fra Trafikstyrelsen:

Det er ikke fordi overkørsler med bomme er direkte usikre. Årsagen til det høje antal ulykker er nærmere, at der er et andet trafikmønster i de sikrede overkørsler.
Overkørsler sikret med bomme er typisk placeret i bynære områder, men har et højere sikringsniveau end et almindeligt vejkryds.

Konklusionen er:

Ved forebyggelse af ulykker i overkørsler, skal man være særlig opmærksom på vejtrafikkens adfærd. Havarikommissionen konkluderer i deres undersøgelser af ulykker i overkørsler, at 31 af de 37 ulykker eller 84 % af ulykkerne er forårsaget af fejl fra vejtrafikkens side.

Det er altså ikke jernbanens skyld, at der sker ulykker i overkørslerne.

Kilde: Trafikstyrelsen.

X2000 fra Odense til Stockholm

2010-10-14T22:02:00.005+02:00

D. 10. oktober begyndte SJ at lade nogle af sine X2000-tog starte allerede i Odense: Fra Odense afgår toget kl. 6.35 med ankomst til København H kl. 8.08 og med ankomst i Stockholm kl. 13.39. Retur skal man fra Stockholm kl. 14.21 og er tilbage i Odense kl. 21.24.

Billetten mellem Odense og København koster 199 SEK på 2. klasse og 399 SEK på 1. Det betyder at rejsen med SJ koster kr. 155, hvor DSB tager 274 på standard og prisen på 1. klasse med SJ er kr. 311 og med DSB kr. 421.

Det er altså billigere at rejse med SJ end med DSB og det tager nogenlunde samme tid, så det er muligt at have en arbejdsdag i København og være tilbage i Odense til sengetid. Det bliver interessant at følge antallet af passagerer på toget mellem Odense og København og om danskerne kan finde ud af, at der er flere forskellige togselskaber på den samme strækning.

Kilde: SJ. Foto: Kasper Dudzik/SJ

Flere Hectorrail-tog

2010-10-14T21:50:00.003+02:00

I marts måned kørte godstog nr. 1000 fra Hector Rail gennem Danmark siden transporterne begyndte i 2008. Men der kommer til at gå to år før tog nr. 2000 passerer gennem landet: Fra d. 13. september blev trafikken udvidet med yderligere tre togpar om ugen, således at der i alt kører 8 togpar om ugen. De nye godstog kører mellem Nässjö i Sverige og and Herne i Ruhr-distriktet uden skift af lokomotiv.

Kilde og foto: Hector Rail.

Hvem sidder der bag skærmen

2010-10-14T21:37:00.002+02:00

For en måneds tids siden slukkede DSB S-tog for lyden på de skærme, som de har sat op i S-togene. Siden da har de kørt med forskellige reklamer for DSB S-tog. Og på mandag kommer der også tekstnyheder fra DR. I løbet af efteråret vil DSB s-tog komme med flere nye elementer, når de har været grundigt testet.

Jeg forstår fortsat ikke, hvorfor man ikke primært bruger dem til aktuel trafikinformation eller om togets hastighed. Det er da mere relevant information.

Kilde: DSB S-tog.

DSB Talk

2010-09-23T18:27:00.001+02:00

Er det mere at sige.

Om fjernsyn i S-toget

2010-09-23T17:55:00.003+02:00

Der er nu gået mere end to måneder, siden jeg sidst skrev her på bloggen og det sådan set også to måneder siden DSB S-tog lancerede skærmene i S-togene og har hele været i mod dem, men jeg finder diskussionen meget mærkelig: Tilbage i november 2007 omtalte jeg det forsøg. Det resulterede i en pressemeddelelse fra DSB s-tog d. 17. december 2007, hvori daværende direktør i DSB S-tog Gert Frost udtaler:

Jeg er rigtig glad for, at vi er nået så langt. Vores forsøg med tv-skærme i ét S-tog er blevet modtaget rigtig godt af vores kunder, og jeg glæder mig til, at brede det ud til alle S-tog, så alle de af vores kunder, der ønsker det, kan føle sig godt underholdt og informeret via tv-skærmene,

Men der står også en anden ting, nederst i pressemeddelelsen:
Kunderne har også ønsket, at det bliver muligt at vælge lyd til, og her vil der blive set på muligheden for at kunne vælge lyd til på mobiltelefonen eller på en frekvens på små bærbare radioer.
Det er det så ikke blevet endnu, men DSB S-tog har gennemført en test forud for aftalen om installationen som Salgsdirektør i DSB S-tog Niklas Marshall omtalte sådan her i en pressemeddelelse i 2009:

Vi vil gerne hele tiden optimere den service, vi tilbyder vores kunder. I dag finder danskerne deres nyheder, der hvor de er, og her synes vi, toget er optimalt. Samtidig kan de se trafikinformation og servicemeddelelser fra S-tog. Det handler først og fremmest om at give kunderne god service og kvalitet på turen med S-toget, og samtidig vil vi gerne give kunderne en mulighed for at blive informeret og underholdt, mens de kører i S-toget.

Det kan derfor undre at Niklas Marshall nu kommer med følgende forklaring:

DSB har tradition for at teste nye tiltag i det åbne, så kunderne kan melde tilbage, mens det bliver finpudset og justeret. Det gjorde vi f.eks. med cykler i S‐tog og billetter via mobiltelefonen, og det gav os en masse vigtige tilbagemeldinger, så tiltagene i dag fungerer helt efter hensigten og med stor glæde for vores kunder. [...] Og vi har en masse andre justeringer og opgraderinger på vej. Alligevel er tilfredsheden med det nye informationssystem ikke der, hvor vi gerne vil have den. Derfor slukker vi for lyden allerede fra i morgen tidligt og arbejder videre med de planlagte forbedringer, indtil vi synes informationssystemet igen er klar til at møde vores kunder.

Jeg har hele tiden været i mod disse skærme, særligt de ikke en gang kan vise aktuel trafikinformation. Nu bliver det spændende at se, hvad DSB S-tog vil bruge skærmene fremover.

Togdrift i skyen

2010-07-11T10:04:00.003+02:00

Banedanmark har, sammen med Microsoft, udviklet et bedre og mere stabilt trafikinformationssystem, der viser hvor togene kører og om de er forsinkede. Systemet er placeret i en såkaldt sky, der gør det meget lettere og hurtigere at tildele yderligere computerressourcer, f.eks. i forbindelse med større forsinkelser.

I forbindelse med snestormene i januar og februar måned gik Banedanmarks hjemmeside ned pga. belastningen. Det skal det nye system gerne løse.

Følg med på trafikinfo.bane.dk.

Kilde: Banedanmark.

4 pct. flere godstog

2010-07-08T22:38:00.003+02:00

Det store godstogselskab DB Schenker Rail Scandinavia A/S (tidligere DSB Gods og Railion) havde i 2009 fire procent flere godstog ude at køre end året før og samtidig kørte togene otte procent flere kilometer.

Det er godt at godstrafikken på skinner endelig stiger. Nu skal politikerne sikre, at der er muligheder for at udvikle godstrafikken også internt i Danmark.

Kilde: DR Sjælland.

El-tog eller ej

2010-07-08T22:17:00.003+02:00

I tirsdags var Transportminister Hans Christian Schmidt ude og udsætte elektrificeringen af hovedjernbanenettet. Det skete i et interview i Børsen, hvor han udtaler:

Vi har så mange udgifter: Vi har skinnerne, som vi skal have gjort ordentlige. Vi har hele signalsystemet. Og vi har faktisk ikke penge til også at skulle elektrificere [...] Sandheden er jo, at vi har købt dieseltog. De skal jo, som i ethvert andet husholdningsregnskab, afskrives. Inden de er afskrevet, er der jo ikke meget ved at bruge penge på elektrificering. Det giver jo ingen mening.

Men allerede i dag trækker han udtalelserne tilbage og præciserer til Ingeniøren:

Jeg har med mine udtalelser alene ønsket at slå fast, at der realistisk set kommer til at gå ti år, før vi har elektrificeret alle hovedstrækningerne i Danmark. Det bliver ganske enkelt ikke før. [...]Jeg mener helt klart, at der er fornuft i at lade de to projekter (nyt signalsystem og elektrificeringen, red.) foregå sideløbende og koordineret, så der ikke skal arbejdes på skinnerne to gange lige efter hinanden.

Det er ikke overraskende, at Transportministeren er på tilbagetog for i aftalen om en Grøn Transportpolitik hedder det:

c. Strategisk analyse af elektrificering af banenettet
Parterne er enige om, at målet er, at jernbanen på sigt skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer.
En yderligere elektrificering af jernbanenettet vil kunne medføre lavere CO2-udledning fra togtrafikken, bedre adgang til indkøb af mere standardiseret togmateriel og mindre afhængighed af olieleverancer.
Elektrificeringen bør afvente signalprojektet, som vil billiggøre investeringerne, fordi man sparer tilpasning af de nuværende signalanlæg. En elektrificering vil således blive markant fordyret, hvis den gennemføres, før Banedanmarks signaler er udskiftet. Det betyder, at yderligere elektrificering vil være aktuel fra omkring 2020.
Parterne er enige om at afsætte 10 mio.kr. til udarbejdelse af en samlet strategisk analyse af en yderligere elektrificering af jernbanenettet, herunder de økonomiske konsekvenser, sammenhæng med materielanskaffelser og en mulig gennemførelsesplan.
På strækningen Lunderskov-Esbjerg er de nuværende signalanlæg tilpasset gennem en såkaldt immunisering. Mulighederne for at fremrykke en elektrificering af denne stræk-ning vil derfor indgå i den strategiske analyse.
Den strategiske analyse fremlægges i 2011.

Første gang med hører noget til Transportministeren, så kommer han galt afsted. Det tyder ikke godt...

Forbedringer af Jægersborg Lokalbanestation

2010-07-05T22:53:00.004+02:00

Hovedstadens Lokalbaner, der bl.a. driver lokalbanen mellem Jægersborg og Nærum, har fået støtte fra Transportministeriets Fremkommelighedspulje til en renovering af Jægersborg Lokalbanestation, der i dag fremstår meget nedslidt og med en underlig blanding af inventar og farver. Selskabet forventer omkring 3 pct. flere passagerer efter renoveringen og en større kundetilfredshed på stationen.

Projektet koster i alt kr. 7.331.000, hvoraf puljen betaler halvdelen.

Kilde: Trafikstyrelsen.

Om fjernsyn i S-toget

2010-07-05T22:21:00.002+02:00

Jeg har tidligere omtalt DSB S-togs forsøg med fjernsyn i S-toget og nu er DSB S-tog gået i gang med at installere fjernsyn i alle S-tog: Henrik Boserup om mad, reklamer og korte indslag fra DR Update er yderst forstyrrende for os rejsende, der gerne vil læse avis eller bare slappe af på rejsen.

Man kunne så forestille sig, at DSB S-tog ville anvende dem, når der er problemer med S-toget, men i dag fortalte skærmene ikke noget om, at der var problemer med Farumbanen - det kunne kun lokoføreren fortælle noget om.

Det er den ommer, DSB S-tog.

Med IC til Flensborg

2010-06-29T21:36:00.003+02:00

Når DSB til december skifter til sin nye køreplan, så bliver det med direkte forbindelser til Flensborg i Tyskland. Det er resultatet af en aftale, der er indgået mellem DSB og LVS, der er trafikmyndighed i Slesvig-Holsten.

I dag er der intercitytog hver anden time til Sønderborg, med IR4-togsættene, og nu kommer der altså timedrift på strækningen Vamdrup - Tinglev og som fortsætter til Padborg og Flensborg. Allerede i dag er der indsat et regionaltog, med MR-materiel, der hver anden time kører mellem Fredericia og Padborg. Der bliver derfor også tale om en miljø- og komfortforbedring, når DSB indsætte de nyere IC3-togsæt (hvoraf 10 kan køre i Tyskland). Når det ikke er elektriske tog, som indsættes, så skyldes det at Tyskland har et andet strømsystem, end vi har i Danmark.

Hermed er der direkte tog til Tyskland, via Tønder, Padborg og Rødby F...

Kilde: DSB.

Vestbanen overlever

2010-06-29T21:13:00.002+02:00

Efter et større politisk slag i Region Syddanmark ser det ud til at Vestbanen overlever, længere end de halvandet år, som blev vedtaget tidligere på året. Det besluttede Regionsrådet på sit møde d. 28. juni 2010:

Et flertal på 21 medlemmer (Socialdemokratiet bortset fra Carl Erik Jensen, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Freddie H. Madsen, Thies Mathiasen og Lars Aarup) stemte for et forslag om, at Vestbanen videreføres under forudsætning af, at Vestbanen A/S hjemtager driften for 15 mio. kr. årligt netto, hertil kommer investeringer på 105 mio. kr. hvoraf Varde Kommune bidrager med kapitalindskud på 40 mio. kr. Etableringsomkostninger vedr. hjemtagning af organisationen forudsættes finansieret af Vestbanen A/S.

20 medlemmer af regionsrådet (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Lokallisten, Carl Erik Jensen og Bjarne Juel Møller) stemte imod forslaget.

Det har været et tæt opgør i Regionsrådet, men jeg finder - ikke overraskende - beslutningen logisk og fremsynet. Med en renovering af skinner og nye tog for de 105 millioner, så kan driften godt klares indenfor de 15 millioner der afsat, samtidig antages det, at man kan lade Vestbanens tog fortsætte til Esbjerg, hvilket regionsrådsborgmester Carl Holst også vare inde på forrige år.

Kilde: Region Syddanmark.

Rejseplanen på Facebook

2010-05-17T21:04:00.003+02:00

Rejseplanen er nu også kommet på Facebook, hvor man bl.a. kan tage en test, der viser hvilken type rejseplan, man er og det viser sig at jeg er et IC3-tog.

Følg med og bliv fan på facebook.com/rejseplanen.

40.000 færre lastbiler

2010-05-17T20:51:00.003+02:00

Den svenske godsselskab Green Cargo udvider nu sine ruter mellem Malmö og kontinentet gennem Danmark. Seks nætter om ugen ruller der nu direkte tog, uden hverken stop eller lokomotivskift (det er lokomotiverne af typen EG, der anvendes, da de kan køre gennem både Sverige, Danmark og Tyskland) fra Malmö til Hannover og til Krefeld, der ligger i Rührområdet.

Togene er såkaldt intermodale og det betyder, at de indeholder enten containere eller anhængere til lastbiler. De nye forbindelser sparer de europæiske motorveje for 40.000 lastbiler.

alle andre steder end i Danmark man finde ud af at arbejde med gods på skinner. Det er lidt mærkeligt.

Kilde og foto: Green Cargo.

Flytoget kommer til Århus

2010-05-17T20:26:00.004+02:00

DSB Togvedligeholdelse, der ligger i Århus, har vundet renoveringsopgaven for det norske Flytoget, der kører mellem Gardermoen og Oslo. Det første togsæt kommer til Århus i august og alle 16 har været igennem Århus om to år. Opgaven har en værdi af 35 millioner kroner og sikrer arbejde til 15 medarbejdere.

Kilde: DSB. Foto: Flytoget.

Udivdelse af Nordbanen

2010-05-17T20:00:00.002+02:00

En del af Transportforliget fra februar 2009 skal Banedanmark udføre en række VVM-redegørelser om eventuelle investeringer i forbedringer af jernbanen i Danmark. En af disse redegørelser er muligheden for at udvide nordbanen mellem Hellerup og Holte og her har Banedamark netop offentliggjort et debatoplæg til idéfasen, hvor man taler om tre forskellige muligheder:

Bedre s-togsdrift, som via en ændret anvendelse af sporene på Holte Station skal gøre det muligt at undgå at forsinkelser breder sig.
1 hurtig tog hvert 20. minut. Forslaget sigter mod at der kan etableres en form for hurtig S-tog fra Hillerød til Hellerup, der kun vil standse på Lyngby Station. Fra Hellerup Station vil toget fortsætte på normal vis, med stop på alle stationer. Rejsetiden fra Hillerød til København H vil blive 3 - 4 minutter kortere. På sted mellem Gentofte og Holte skal der etableres et nyt spor til brug for overhalende tog.
1 hurtig tog hvert 10. minut. Ved at etablere to ekstra spor på hele eller dele af strækningen mellem Hellerup og Holte kan man få et nyt hurtig S-tog hvert 10. minut eller der kan komme 5 minutters drift på linje E.

Idéfasen løber frem til 25. juni 2010. På baggrund af idéfasen vil Banedanmark i 2011 gennemføre en mere omfattende VVM-undersøgelse, der kan munde i et politisk beslutningsgrundlag i 2012.

Kilde: Banedanmark.

EG i nye farver

2010-04-25T22:41:00.003+02:00

Siden DB Schenker og Green Cargo fusionerede sine danske aktiviteter har de gamle EG-lokomotiver, som blev købt af DSB Gods, inden DSB Gods blev solgt til DB, været i de gamle farver, men nu er de i gang med at skifte farve, som Togjournalen kan fortælle. Farveskiftet sker på DSB S-togs værksteder i Taastrup.

Kilde og foto: Togjournalen.

79 kroner for en rejse

2010-04-22T22:40:00.002+02:00

DSB sætter nu prisen ned på sine billig billetter DSB Orange, således at den laveste pris nu er kr. 79, inkl. pladsbillet. businessmanager i DSB, Nikolaj Gjeding Larsen siger:

Med denne nye Orange-pris til 79 kroner bliver DSB virkelig konkurrencedygtige i forhold til bil og fly. Et kærestepar fra Jylland eller Fyn kan i sommerferien tage på en romantisk tur til København på en behagelig, afslappet og ikke mindst miljøvenlig måde for bare 158 kroner, og det er inklusiv pladsbilletter, men det kræver, at man bestiller mindst en uge i forvejen.

Der er 9000 DSB Orangebilletter hver måned.

Kilde: DSB.

Banedanmark sætter nye ure op - DSB S-tog fjerner sine

2010-04-22T22:29:00.003+02:00

Jeg har tidligere skrevet om Banedanmark, der er gået i gang med at opsætte 600 nye urer i forbindelse med en generel udskiftning. Banedanmark er gået i gang på Hellerup Station, hvor Banedanmark, har ansvaret for fjernperronerne, men på de to andre perroner er det DSB S-tog, der er ansvarlig og her er de på vej ned fortæller Salgsdirektør hos DSB S-tog, Nicklas Marshall til DR P4 København:

Folk har selv ure og mobiltelefoner og man kan se tiden på vores monitorer, så det er ure over det hele. Det er simpelthen bare en forandring i forhold til tidligere.

Umiddelbart mener jeg, at stationer og ure hænger sammen. Det er en underlig undskyldning, som DSB S-tog kommer med: Man har i hele jernbanens levetid haft armbåndsurer, men svaret er nok, at DSB ønsker at spare penge.

Kilde: DR P4 København (via Dansk-Politik)

Opgør med selskabsdannelserne?

2010-04-18T17:28:00.004+02:00

Transportminister Hans Christian Schmidt laver om på organisationen i Transportministeriet:

Trafikstyrelsen og Færdelsstyrelsen sammenlægges
Hidtil har opgaverne vedr. planlægning af den kollektive trafik, jernbaneområdet og færgerne ligget i i Trafikstyrelsen og opgaver vedr. post og biler ligget i Færdselsstyrelsen, herunder Det Center for Grøn Transport, som jeg tidligere kritiseret for kun at have fokus på lastbiler. De to styrelser samles i en ny styrelse, som har ansvaret for planlægningen af al transport i Danmark. Direktøren for den nye styrelse bliver Henning Christiansen, der kommer fra Færdselsstyrelsen og som har stået for etableringen af det ovenfor nævnte center.

Banedanmark bliver en styrelse
I dag har Banedanmark været en statsvirksomhed med egen bestyrelse, der i øvrigt blev indført af den borgerlige regering i 2004. Nu bliver Banedanmark igen en styrelse, fordi, som Transportministeren udtaler:

Banedanmarks bestyrelse har nu løst sin opgave med at professionalisere Banedanmarks organisation. Jeg vil i den forbindelse gerne fremhæve bestyrelsesformanden Anne Birgitte Lundholts store personlige indsats, der har været helt central for de flotte resultater, som bestyrelsen har opnået. Bestyrelsens arbejde har haft stor betydning for, at Banedanmark nu står som en stærk aktør på baneområdet og dermed nu kan overtage ansvaret for koordineringen af indsatsen for at forbedre regulariteten på bl.a. Kystbanen.
- De nye opgaver for Banedanmark varetages bedst ved, at der er et direkte ansvarsforhold mellem Banedanmarks direktør og mit departement. Derfor fremsætter jeg lovforslag om ophævelse af den nuværende bestyrelsesmodel.
- Jeg er sikker på, at denne klargøring af ansvarsforholdene i jernbanesektoren vil blive et centralt omdrejningspunkt for en helt ny rettidighedskultur på jernbanen, som alle togpassagerer i Danmark vil få glæde af. Togpassagererne er i dag forsinket ca. 200 sekunder i gennemsnit. Målet i den nye organisering er at sikre en halvering af det tal

Samtidig overføres planlægningsopgaverne vedr. jernbaneområdet fra Trafikstyrelsen til Banedanmark.

Reelt set er der tale om et opgør med en del af Regeringens hidtidige politik på området, der bl.a. bl.a. fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om etableringen af Banedanmark (L 47 fra Folketingsåret 2003-2004):

Regeringen har derfor ændret organisationsstrukturen på jernbaneområdet. I den nye organisationsstruktur vil Banestyrelsen entydigt blive placeret på producentsiden i fremtidens jernbanesektor. Der lægges derfor med lovforslaget op til en ændring af Banestyrelsens organisering, der understøtter tilpasningen som produktionsvirksomhed ved indsættelsen af en professionel bestyrelse med et veldefineret og selvstændigt ansvar. Den nye organisationsstruktur indebærer endvidere, at Banestyrelsens myndighedsopgaver og politisk orienterede planlægningsopgaver fremover udføres af Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger.

Den gang skulle jernbanens problemer med liberaliseringer og selskabsdannelser, ligesom udbuddene af togtrafikken har været en central del. De her forslåede ændringer har ingen konsekvenser for antallet af operatører eller de forskellige kontrakter, som ligger til grund for togselskaberne.

Argumentationen for ændringerne af Banedanmark handler om rettighed, men kontrakterne med togoperatørerne ligger fortsat hos Trafikstyrelsen, så derfor er der fortsat mange offentlige instanser involveret.

Det reelle problem er dårligt gennemførte udbud, hvor man f.eks. ikke har styr på toglængder, eller der er mange forskellige ejere af togene, der på Kystbanen omfatter DSB, 6 svenske län og et investeringsselskab. Det første krav må derfor være, at regeringen sætter alle nye udbud i bero indtil videre, således at udbuddet af trafikken mellem Roskilde, Køge og Næstved og Fredericia - Odense - Svendborg. Alt andet vil være blændværk.

Kilde: Transportministeriet, Transportministeriet.

Om sporarbejdet på Sønderborgbanen

2010-04-12T11:36:00.002+02:00

Den socialdemokratiske folketingsmedlem fra Sønderborg Benny Engelbrecht fortæller her om sporarbejdet på Sønderborgbanen og hvorfor banen er lukket i fire måneder:

Nye urer på stationerne

2010-04-09T13:05:00.002+02:00

Banedanmark er gået i gang med at udskifte mere end 600 stationsure med nye. De nye urer er tegnet af designfirmaet Pleks, der bl.a. også står bag Banedanmarks logo.

De nye urer er grå med hvide visere og en gul sekundviser. Uret oplyses af LED-dioder, der er placeret på kanten af urskiven. De første nye urer kommer op på Hellerup i april måned ellers går det slag i slag på 160 af Banedanmarks fjernperroner.

Blå stationsskilte, grå urer, reklamer, mangefarvede informationstavler og 7-Elevenkiosker. De danske stationer er på vej til designcirkus, men sådan er det, når hver aktør vil vise sine egne informationer i sit eget design.

Kilde: Banedanmark.

7-Eleven på stationerne

2010-04-09T12:54:00.002+02:00

DSB og Reitan Servicehandel Danmark, der ejer rettighederne til at anvende 7-Eleven i Danmark, har indgået en strategisk samarbejdsaftale om 80 af DSB's Kort&Godt-butikker. Disse butikker skal over det næste år ombygges til at være 7-Elevenbutikker.

Medarbejderne vil fortsat være ansat i DSB, mens administrationen forventes effektiviseret. kommerciel direktør i DSB og bestyrelsesformand i Kort & Godt A/S Mogens Jønck fortæller:

Det er klart en offensiv satsning fra vores side. Reitan investerer omkring 100 millioner kroner i vores butikker, og kunderne vil opleve nyt sortiment på hylderne og moderne indretning samt længere åbningstider visse steder. DSB vil fortsat have medarbejderrelationen. Vi kombinerer således 7-Elevens styrke på produktudvikling, butiksindretning og markedsføring med DSB-personalets kompetencer omkring togkundernes behov og adfærd til gavn for vores kunder. Vi ser aftalen som endnu en løftestang i bestræbelserne på over de kommende år at hente langt flere kunder over i toget til gavn for blandt andet klimaet.

Kilde: DSB.

Zoner

2010-04-09T12:44:00.002+02:00

Ekstra Bladet har hevet en af de gamle travere frem: Det zonesystem, som Movia anvender i Hovedstadsområdet, hvor man jo kan komme ud for, at der er flere zoner den ene vej end den anden vej.

Systemet blev indført en gang i 1970erne, så det er da mærkeligt, at man bo i Hovedstadsområdet uden overhovedet at have sat sig ind i de gældende regler.

Når rejsekortet på et tidspunkt er helt implementeret, så vil dette selv regne rejsens pris.

Vestbanen fortsætter i halvandet år mere

2010-03-24T22:45:00.003+01:00

Den lukningstruede Vestbane, mellem Varde og Nørre Nebel overlever fortsat nogle år. Det besluttede Regionsrådet for Region Syddanmark i forgårs på baggrund af følgende indstilling:

At der indgås en tidsbegrænset aftale med Arriva med henblik på en videre drøftelse og beslutning vedr. den kollektive trafikbetjening af Nr. Nebel og Oksbøl, der i dag betjenes af Vestbanen, herunder drøftelse med Varde Kommune. Samtidig tilrettelægges tidsplanen således, at der kan træffes endelig politisk beslutning om Vestbanen i løbet af første halvår 2010.
At kontrakten med den nuværende operatør forlænges i en periode på 1½ år.
At finansieringen af meromkostningerne ved kontraktforlængelse, udover de ekstra 10 mio. kr., som regionen har afsat fra 2011, sker over tilskudsrammen til Sydtrafik.
At udvalget vedr. udarbejdelse af ny regional udviklingsplan anmodes om at udarbejde forslag til proces for det videre arbejde, herunder dialog med Varde Kommune og vurdering af muligheder og konsekvenser af Varde Kommunes indstilling om fortsat togdrifts betydning for erhverv, uddannelse og miljø.

Forhåbentlig når politikerne i Region Syddanmark frem til det eneste fornuftige løsning: At videreudvikle jernbanen.

Følg med og meld dig ind i Facebookgruppen Bevaring af Vestbanen.

Kilde: Jyskevestkysten, Region Syddanmark

Dobbeltspor til Nordvestbanen

2010-03-14T17:23:00.002+01:00

I starten af marts måned vedtog Folketinget L86:

Lov om anlæg af en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød
§ 1. Transportministeren bemyndiges til at anlægge en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød med et ekstra spor.
Stk. 2. Kort over jernbanestrækningen Lejre-Vipperød og placeringen af det nye spor fremgår af bilag 1.
§ 2. Beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven og bevaringsmæssige hensyn efter museumsloven, for så vidt angår arealer, der er nødvendige for gennemførelsen af det i § 1 omhandlede anlæg, varetages alene af transportministeren efter denne lov. Kort over naturlokaliteter og kort over kulturhistoriske forhold, for så vidt angår det i § 1 omhandlede anlæg, fremgår af bilag 2 og 3.
§ 3. Transportministeren bemyndiges til ved ekspropriation at erhverve de arealer og ejendomme m.v., der er nødvendige for gennemførelsen af det i § 1 omhandlede anlæg.
Stk. 2. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 3. Transportministeren kan, når der foreligger særlige personlige grunde og efter anmodning fra ejeren, ekspropriere en ejendom, der berøres særlig indgribende af projektet, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.
Stk. 4. Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Banedanmark går i gang med at bygge de 20 kilometer spor i 2012 og det forventes at åbne i 2015. Samtidig vil det være muligt at sætte farten op til 160 km/t og dermed kan man spare 6 minutter på turen fra København til Holbæk.

Kilde: Folketinget, Banedanmark

1000 Hector Rail-tog gennem Danmark

2010-03-14T17:09:00.004+01:00

Siden Hector Rail i starten af 2008 kørte sit første godstog over Øresundsbroen er 1000 andre fulgt efter og betyder, at motorvejene er sluppet for mere end 35.000 lastbiler.

Kilde: Hector Rail.

Med tog fra Kina til Europa

2010-03-14T16:58:00.002+01:00

For halvandet år siden trillede det første godstog fra Kina ind på godsbanegården i Hamborg. Turen tog 17 dage for de mere end 10.000 kilometer og nu begynder planerne om et tilsvarende passagertogprojekt at tage form:

Med højhastighedstog vil det være teknisk muligt at gøre turen på kun to døgn, men kineserne er gået i gang med forhandlinger med de omkringliggende land om at etablere hele tre netværk: Et i Sydøstasien, et mod centralasien og et til Rusland og videre til Vesteuropa.

Projektet kan være klar i 2025.

Et spændende projekt, der fortjener opbakning. Godstoget viser at det kan lade sig gøre allerede i dag, så det handler bare om at komme i gang.

Kilde: Politiken.

DSB Lounge i Århus

2010-03-14T16:44:00.004+01:00

Sidste år åbnede DSB en Lounge på Odense Banegård for rejsende på DSB 1' og nu er turen kommet til Århus H. Loungen er målrettet erhvervskunder og hænger sammen med det nye lyntog, der kører mellem København H og Århus H på 2 timer og 40 minutter fortæller regionschef Jørgen D. Rasmussen:

Den nye DSB 1' Lounge ligger godt i tråd med vores Non Stop Ekspres, der kører direkte mellem Århus og København på 2 timer og 45 minutter med adgang til internet og god forplejning på turen. Loungen giver mulighed for at være effektiv før, under og efter rejse.

Den nye lounge er indrettet ved siden af billetsalget.

Jeg har selv anvendt loungen i Odense og det fungerer fortrinligt.

Kilde: DSB. Foto: DSB

Med DSB i Tyskland

2010-03-14T16:25:00.005+01:00

DSB har købt sig ind i den tyske togtrafik ved købe 50 pct. af aktierne i togselskabet VIAS, der har hovedsæde i Frankfurt. VIAS driver Odenwaldbanen ved Franfurt og skal fra december også drive Rheingrau, der løber fra Franfurt til Koblenz. Dermed skal DSB køre mere end fire millioner togkilometer i Tyskland. Adm. direktør i DSB Søren Eriksen siger:

Med DSB’s entré i Tyskland bygger DSB nu videre på den succes, vi allerede har opnået i Sverige, som vi betragter som vores andet hjemmemarked. Selvom det tyske marked er meget komplekst og anderledes end det svenske, kan man godt sammenligne vores strategi i Tyskland med den, vi med succes har benyttet i Sverige. Vi starter med at sætte vores lokale fodaftryk og komme til at kende markedet, og med det nye medejerskab får vi et hurtigere fodfæste og skaber herved den bedst mulige platform for fremtidig vækst.

Sammen med den tyske partner (RATH) vil DSB anvende erfaringerne fra det samarbejde til at vinde yderligere kontrakter i Tyskland.

Sammen med de kontrakter, som DSB har vundet i Sverige gennem 2009 (Västtrafiken og Krösatåg) er DSB meget langt med sin internationale strategi. Fra 2011 vil DSB faktisk køre flere strækningskilometer i Sverige end i Danmark.

Kilde: DSB.

Ny Transportminister

2010-02-23T21:39:00.002+01:00

I forbindelse med regeringsrokaden fik transportområdet igen ny minister: I stedet for Lars Barfoed er Hans Christian Schmidt blevet udnævnt til Transportminister.

Hans Christian Schmidt har tidligere været miljøminister og gjorde den gang primært kendt for at tilgode se sin gamle arbejdsplads og modtog i denne forbindelse en næste fra Statsrevisorerne på baggrund af en redegørelse fra Rigsrevisionen. Og allerede nu er borgmesteren i Tønder, Venstremanden Laurids Rudebeck (V), der er borgmester i Tønder og dermed næsten nabo til Hans Christian Schmidt, der kommer fra Vojens klar med ønskeseddelen og udtaler til JyskeVestkysten:

Jeg er utroligt glad hver gang en Venstremand bliver udnævnt til minister, men jeg er særligt glad for, at det er Hans Christian Schmidt, der nu skal være transportminister. Han kender vores behov, og han ved hvad et motorvejsspor til Tyskland vil betyde for vores region og i særdeleshed for erhvervslivet.

Det er efter min mening hverken tegn på fornyelse eller handlekraft at pege Hans Christian Schmidt som Transportminister. Der er fortsat utrolig mange opgaver på transportområdet der skal løses.

Kilde: JyskeVestkysten. DR

Møllevinger på toget

2010-02-20T14:17:00.003+01:00

I december afgik der fra Aalborg til Nyborget prøvetog fra CFL Cargo med møllevinger. Hver vinge er mellem 45 og 49 meter lange og vejer 10 tons. Her i februar forventes det, at tog med 15 af disse møllevinger vil begynde at køre.

Kilde og foto: CFL Cargo.

Et ældre MX.

2010-02-20T14:03:00.005+01:00

Mens vintervejret fortsætter og sneflokkene kommer vrimlende, så skal sporene holdes fri for sner og tog skal undsættes og det sker med diesellokomotiver, hvor journalisterne altid får flettet "ældre" eller "gammel" ind.

Det er jo heller ikke sært, da vi i Danmark ikke ejer mange lokomotiver længere, men har valgt at anvende lette togsæt, der er meget sværere ved at holde sporene fri for sne. De eneste lokomotiver, der kan anvendes er faktisk de næsten 50 år gamle MY- og MX-lokomotiver, som ejes af en lang række private operatører.

Hvis DSB og lokalbanerne fortsætter med at afhænge materiel, så bliver det snart svært at få trukket togsættene fri og i øvrigt holde banerne fri for sne.

5 år på bloggen

2010-02-20T13:42:00.002+01:00

Her i februar er det fem år siden jeg skrev det første indlæg på denne blog og siden er det blevet til mere end 600 indlæg og det mest læste indlæg handler om direkte forbindelse mellem København og Berlin.

I gennemsnit er det blevet til et par indlæg om ugen og det vil jeg forsøge at fortsætte med.

Fortsat god læselyst og husk at tage toget.

Med venlig hilsen

Jokum

En Århushistorie

2010-02-20T13:13:00.005+01:00

På Århus Havn er snart klar til at bygge et stort nyt hovedbibliotek, kaldet Multimediehuset. Multimediehuset bygges tværs over Grenåbanen og det er der som sådan heller ikke problemer med..

Men hov, der er jo tale om en jernbane og for enden af Grenåbanen ligger Grenå Havn, hvor firmaet Danish Biofuel er gået i gang med at bygge en ny stor bioethanolfabrik og denne fabrik vil gerne være muljørigtig og dermed bruge jernbanen til transport af bioethanol for de afstande, hvor det ikke kan betale sig at anvende hhv. lastbil eller skib, men beioethanol er - i lighed med benzin og andet - omfattet af reglerne for farligt gods og kan åbenbart være et problem. Rådmand i Århus Marc Perera Christensen (V) siger til JP Århus:

Min principielle holdning er, at der ikke skal køre store, ildelugtende tankgodsvogne med bioethanol ind gennem vores hovedbibliotek, boligområder og det bynære havneareal. [..] Det er i hvert fald det oplagte terrormål.

Det er utroligt hvordan banegods kan mistænkeliggøres i dette land, hver dag kører der flere tusinde tanklastvogne rundt og en hel del kører for forbi rådmandens eget kontor, men det bliver ikke problematiseret. Fordi der f.eks. en gang om dagen kommer et godstog forbi med tankvogn, så er der altså ikke et problem. I stedet skulle rådmanden måske være glad for, at der er virksomhederm, der ønsker at reducere deres Co2-forbrug ved at tage toget i stedet for lastbilen.

At rådmanden formår at hive terrortrusler ind gør det hele til en ren århushistorie.

Kilde: JP Århus.

Næste stoppested 1960

2010-02-02T22:18:00.003+01:00

Når Sporvejsmuseet slår dørene op for sin 2010-sæson d. 24. april, så bliver det med en særudstilling om 1960, som bl.a. var det år, hvor København fik de første af den sidste generation sporvogne, Düsseldorferne og de første kvindelige konduktører - kaldet spordesser.

Det er endnu en god grund til at besøge museet ved Skjoldnæsholm. Museet drives i øvrigt af frivillige kræfter med et begrænset offentligt tilskud.

Kilde: Sporvejsmuseet.

LinIe 18

2010-02-02T22:14:00.004+01:00

På bogblogger.dk har jeg skrevet en kort omtale af Sporvejshistorisk Selskabs udgivelse om linie 18. Læs den her.

SJ kvidrer

2010-01-04T21:03:00.003+01:00

Det store og statsejede svenske togselskab SJ er begyndt på at kvidre via internetservicen Twitter. Dermed kan SJ svare direkte på spørgsmål fra brugerne af Twitter. omkring 1.200 følger SJ's kvidren og den kan man følger her.

Det kan være et godt initiativ, men umiddelbart ser det meget ud som der udelukkende henvises til at brugerne kan kontakte kundeservice og er det så ikke lige meget?

Kilde: SJ

Fra Oslo til Bergen

2010-01-04T20:30:00.004+01:00

På 100 års dagen for åbningen af jernbanen mellem Oslo og Bergen viste den norske fjernsynsstation NRK 2 en rejsefilm på 7 timer og 16 miniutter. Filme viste strækningen, som den tager sig ud fra lokomotivførerens plads forrest i toget. Hele 1,2 millioner nordmænd så med på et tidspunkt af filmen og i gennemsnit så 175.000 hele filmen.

Ovenfor findes et sammendrag på 7 minutter, men hele filmen kan findes på NRK's hjemmeside her.

På svensk fjernsyn har der længe kørt et populært underholdningsprogram På Spåret, hvor deltagerne på baggrund af lignende optagelser skal gætte hvilken by, der toget er på vej ind til. Se det er public service!

Kilde: NRK.

På sporet af 2009

2010-01-02T16:21:00.001+01:00

På Bogblogger.dk har har jeg skrevet en anmeldelse af årbogen for alle jernbaneinteresserede: På sporet af 2009.

Vestbanens fremtid

2009-12-29T19:30:00.004+01:00

Jeg har tidligere skrevet om den truende lukning af Vestbanen, der kører mellem Varde og Nørre Nebel, men efter at Varde Byråd har ønsket at bevare banen er der kommet usikkerhed i Region Syddanmark. Det er Socialdemokraterne der netop pga. byådets indstilling har ønsket at udsætte beslutningen. Det fortæller DR Syd.

Kommunens anfører til et brev til Region Syddanmark:

at Vestbanen i over hundrede år har betjent et geografisk stort landområde på knap 500 kvadratkilometer svarende til ca. 40 % af arealet i den nye Varde kommune.
at Vestbanen i hele den periode og i dag er med til at understøtte og udvikle den lokale bosætning og erhvervsfremme i sit opland.
at Vestbanens fortsatte drift uden besvær kan holdes indenfor den økonomiske ramme, som Region Syddanmark på grund af Vestbanens eksistens er tildelt via bloktilskud fra staten.
at Vestbanen udgør en transportform, som både Infrastrukturkommissionen og andre statslige organer finder egnet og opprioriteringsværdig af hensyn til mobiliteten og infrastrukturen i denne del af Danmark.
at Vestbanen medvirker til at skabe mobilitet for sit opland ved at sikre en jernbanebaseret opkobling på det overordnede jernbanenet.
at Vestbanen i en tid med stigende brændstofpriser og et stort forpligtende fokus på miljøet udgør et oplagt alternativ og supplement til den transportform, som baserer sig på privatbiler og busser.
at Vestbanen ved fortsat drift vil imødegå en betydelig slitage på de kommunale veje fra en ny alternativ busdrift.
at Vestbanens fortsatte drift vil hindre, at trafiksikkerheden på de kommunale veje bliver forværret ved den alternative overgang til busdrift.
at Vestbanen rummer mange spændende udviklingspotentialer ved påbegyndelse af en samdrift med de statslige jernbanestrækninger i området, hvorved der kan opnås langt bedre adgang til uddannelsesinstitutionerne i Esbjergområdet samt forbedrede og moderne transportmuligheder for de mange øvrige pendlere i denne del af Region Syddanmark.

Vestbanen drives frem til 31. december 2010 af Arriva.

Jeg er - ikke overraskende - enig med Varde Byråd i deres argumenter.

Kilde: DR Syd.

Bring tager toget

2009-12-29T18:55:00.002+01:00

Den norske transportvirksomhed Bring (der ejes af det norske postvæsen, Posten) begyndte i november måned at få sine transporter fra Oslo til Rotterdam transporteret med tog i stedet for bil. Det er selskabet TX Logistik, der står for transporten, men det er Hector Rail der leverer lokomotivkapaciteten fra Oslo til Padborg.

Hele turen gennem de fem lande tager mindre end 30 timer og i første omgang afgår der et tog om ugen i hver retning og hvert tog vil erstatte 32 lastvognstog

Kilde: Hector Rail.